Ideologi og politik

Morten Damsgaard-Madsen

Forløbsbeskrivelse

Ideologi og politikforløb.

Time 1 021015

Plan for lektionen:

  1. Kort læreroplæg om ideologi

  2. Ideologibattle

1. Læreroplæg om ideologi

  • Ideologiernes bestanddele

  • Progressiv og regressiv ideologi

  • Den komparative metode

  • Menneskesyn

  • Samfundsopfattelse

  • Statens rolle

2. Ideologibattle

Konservatisme

Liberalisme

Liberalisme1

Socialisme

Time 2 061015

Plan for lektionen:

  1. Visning af videoer fra ideologibattle

  2. Lærergennemgang af modeller:

  • Politiske skillelinier

  • Downs model

  • Molins model

  • Adfærdstrekanten

Time 3-7

Plan for lektionen

  1. Introduktion til gruppeprojekt

  2. Dannelse af grupper

  3. Opstart på projektarbejde

Gruppeprojekt - de politiske partier

Formål

Formålet med gruppeprojektet er at øge kendskabet til de politiske partier i Danmark og deres ideologiske baggrund. Herudover fungerer projektet som en introduktion til projektarbejde med infoGeist.

Tidsforbrug

Projektet løber over 5 blokke. De første 3 blokke bruges i grupperne og de sidste 2 blokke anvendes til fremlæggelse og diskussion. Se i Lectio hvordan timerne er fordelt på uge 44-46. Husk at der også skal anvendes den normale forberedelsestid til timerne.

Proces og rapportering

Gruppen arbejder i deres Word dokument i infoGeist mappen. Her skrives teksten ind når den er klar.

Under hele projektet rapporterer gruppen løbende status i infoGeist dokumentet. Rapporteringen skal foregå ved at bruge typografien kommentar så det ikke vises på hjemmesiden.

Rapporteringen skal foreligge så snart en blok er afsluttet og skal omfatte følgende:

  • Plan for opgaveløsningen (hvordan gør vi?)

  • Arbejdsfordeling (hvem gør hvad?)

  • Status (hvad har vi nået – hvad mangler vi?). Eventuelt spørgsmål til mig, så jeg kan forberede mig inden timen.

Alt materiale som gruppen samler og alle foreløbige tekster og udkast skal lægges i arbejdsmappen i Dropbox. Der oprettes en undermappe til hver gruppe. På denne måde kan alle i gruppen (og alle andre – inkl. læreren) kan se, hvor langt I er nået. Det betyder også at undskyldninger om at nogen andre har materialet ikke er gyldige.

Opgaveformulering

Besvar følgende spørgsmål omkring det valgte parti.

  1. Fakta om partiet
  • Antal mandater i folketinget på baggrund af Folketingsvalget 2015.

  • Antal mandater ved Folketingsvalget ved de seneste tre valg

  • Antal mandater i den nyeste meningsmåling.

  1. Partiets historie
  • Angiv årstal og baggrunden for parties stiftelse

  • Har der evt. været udbrydergrupper eller fløjkrige?

  • Ideologisk udgangspunkt

  • Vigtigste mærkesager i dag

  1. Partiets ideolo­giske grundlag
  • Gør rede for, hvordan partiet selv beskriver sin ideologi

  • Find citater i partiets program der viser deres ideologi

  • Undersøg om I er enige i partiets beskrivelse

  1. Partiets politik. I skal undersøge partiets politik på 2 hovedområder:
  • Skattepolitik

  • Udlændingepolitik

  1. Aktuelle sager
  • Undersøg 2 aktuelle sager hvor I gør rede for jeres partis valg af standpunkt ved hjælp af Molins model
  1. Partiets placering
  • Placer jeres parti på skalaen for værdi- og fordelingspolitik baseret på det I har fundet frem til i jeres arbejde med partiet. Argumentér for placeringen.

Debatmødet

Til debatmødet skal I lave et Powerpoint baseret oplæg.
Oplægget skal vare ca. 10 minutter. I skal prøve at overbevise de andre om at jeres parti og ideologi er det bedste. Herefter kan de andre partier argumentere mod jeres synspunkter. Præsentationen til debatmødet skal altså fremhæve jeres partis styrker i modsætning til hovedopgaven hvor I forholder jer mere kritisk til jeres parti.

Powerpoint præsentationen lægges i arbejdsmappen og skal være færdig dagen før debatmødet inden kl. 12.00 så de andre partier kan forberede sig ved at se den igennem. Der vælges en opponentgruppe til hvert parti som skal forberede sig ekstra grundigt.

Øvrige krav

Denne øvelse går også ud på at I skal lære at strukturere jeres arbejde. Det betyder at I selv skal sørge for:

  • at opgaverne fordeles så alle i gruppen synes de har en rimelig arbejdsbyrde

  • at det bliver færdigt til tiden

  • at det mundtlige oplæg øves igennem så det kører til den fælles præsentation (herunder hvem der siger noget til de enkelte punkter)

Materiale

  1. Lærebogen s. 105-118
  1. partiernes hjemmesider (www.partinavn.dk)

  2. Evt. udklip fra aviser, interview med medlem af partiet eller andet.

  3. Folketingets hjemmeside (www.folketinget.dk ). Her kan man bl.a. følge lovforslag og kommentarer til lovforslag fra de forskellige partier. Desuden er der et afsnit kaldet ”partiernes politik” hvor de enkelte politikområder beskrives kort for hvert parti.

  4. Polinfo (http://www.sdbs.dk). Her kan man søge i artikler fra danske dagblade og på denne måde få opdateret information om partierne. Kræver adgangskode som fås hos læreren.

Fordeling på grupper

Her er en kommentar

Liberal Alliance

Til næste time har vi fordelt vores opgave således at:

Julie tager fakta om Liberal Alliance

Rune tager Liberal Alliances historie

Henning tager Partiets ideologiske grundlag

Oskar Emil undersøger om Skattepolitik og Udlændingepolitik

Derefter opsummere vi vores områder og samler vores information.

2. Ny Alliance blev stiftet i 2007 af Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg. Leif Mikkelsen som var Venstremedlem melder sig kort tid efter in i partiet. De får 5 mandater i Folketinget ved valget i november samme år.

I 2008 d. 28 august skifter partiet navn til Liberal Alliance, og de ændre deres princip program.

I 2009 vælger Naser Khader at træde tilbage som formand og forlader partiet og Ander Samuelsen træder til som formand i stedet. Samme år i juni forlader Simon Emil Ammitzbøll partiet Borgerligt Centrum og indtræder i Liberal Alliance.

Ved folketingsvalget i 2011 fik partiet 9 mandater.

Liberal alliances største mærkesag er frihed. De går efter et åbent og frit Danmark. De vil gøre alle danskere frie, fordi at vi skal leve vores liv som vi har lyst til det med venner og familie.

Liberal Alliance vil aldrig svigte dig, hvis du ikke kan klare dig selv, som enten på grund af sygdom, handicap eller uforskyldt ledighed har svært ved at forsørge sig selv. Et velstående samfund har altid mulighed for at række en hjælpende hånd frem, hvis du kommer galt af sted.

De mener også at der skal være mindre restrektioner og love. Der behøver ikke være love om alt, hvilket også gør Danmark mere frit.

De vil meget gerne styrke samfundet både på sundhedssektoren, uddannelsessystemet og øge kerneydelserne som kommunerne har ansvaret for. Liberal Alliance vil have et åbent samfund.

De engagere os i omverdenen, de der kan bidrage positivt i samfundet og arbejde skal være velkomne. Men derfor skal vi også se hårdt på trusler og se bort fra folk uden efterspurgte kvalifikationer.

De går ind for liberalisme, klassisk liberalisme og økonomisk liberalisme.

3. Liberal Alliance sætter frihed øverst. De ønsker et samfund, som er præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige holdninger. Som mennesker har vi brug for plads og rum. Vi skal kunne leve vores liv sammen med vores familie og venner, søge at få vores drømme opfyldt og nå de mål, vi sætter os, enten hver for sig eller sammen med andre.

Liberal Alliance vil forandre samfundet, så du får mulighed for og flere får mod til at bruge den ret til at leve frit, som vi er født med. Frie mennesker er forskellige, og det har værdi i sig selv at få lov til at gribe chancen, kæmpe for sin succes og dermed sætte sit eget individuelle præg på sin tilværelse.

Liberal Alliance ønsker et samfund, hvor man bliver anerkendt for den, man er. Man er først og fremmest sig selv og skal måles på sin indsats, sine evner og personlighed.

Liberal Alliance vil give ansvaret tilbage. For et større ansvar for sig selv er en naturlig følge af mere frihed. Vi kan høste fordele af vækst, velstand og fremgang i Danmark. Det er den eneste vej til at gøre Danmark til en vindernation og sikre velfærden på sigt.

Liberal Alliance vil have færre regler og restriktioner. Det er ikke alt, der kan reguleres, som bør reguleres. Når vi sætter frihedsidealet højere end lighedstanken, bliver mange ordninger, tilskud, regler og love overflødige. Mindre regler, mere frihed

Liberal Alliance vil styrke velfærdssamfundets kerneområder. Vi vil have et sundhedsvæsen i topform, vi vil have et uddannelsessystem, der giver os et internationalt forspring, og vi vil øge kvaliteten i de kerneydelser, som kommunerne har ansvaret for i dag. Det vil vi gøre ved at give dig mulighed for at vælge lokale løsninger, ved at styrke selvforvaltningen og ved at overlade meget af driften til private.

Liberal Alliance vil kæmpe for et rigt, åbent, venligt og attraktivt Danmark. Liberal Alliance er et liberalt parti, der bygger på liberalistisk grundprincipper fx:

  1. Vi tror på personlig frihed. Liberal Alliance tager udgangspunkt i, at mennesker trives bedst i frihed. Livet er vort eget, og vi skal have lov til at bruge det, som vi vil.

  2. Vi tror på frisind. Når vi må gøre, hvad vi vil, får vi mulighed for at udfolde os på mange forskellige måder. Enhver må søge lykken på sin egen måde. Vi accepterer andres valg.

  3. Vi ønsker en mindre stat og fjerne topskatten.

  4. Vi tror på frihed under ansvar. Personligt ansvar er en naturlig følge af den personlige frihed. Man er ansvarlig for sine succeser såvel som sine fiaskoer.

  5. Frit marked

Et frit marked uden unødig offentlig indblanding er den bedste garant for, at mennesker kan udvikle sig, eksperimentere og opnå ny viden.

Disse principper er udgangspunktet for vores politiske målsætninger. Liberal Alliances politiske målsætninger er en reformstrategi. Vi kender retningen: Mere frihed, mindre formynderi. Vi holder af Danmark. Danmark som en vindernation. Alle, der vil den vej, kan være med i Liberal Alliance.

4. Udlændinge politikken og skattepolitikken.

  • Udlændingepolitikken:

  • At vi får gavn af de mennesker, der gerne vil til Danmark for at arbejde og bidrage, uanset om de kommer som lønmodtagere eller som selvstændige. Det vil sige at de skal kunne forsøge sig selv og betale skat i 5 år uden adgang til sociale ydelser eller offentligt betalt sygehjælp. Derefter går der 3 år før de kan søge danskstatsborgerskab.

  • At vi i så vidt omfang som muligt hjælper de mennesker, der må flygte fra overgreb i deres hjemlande. Derfor bør hjælpen til flygtninge finde sted i nærområderne. Som udgangspunkt skal kun flygtninge, der er direkte og personligt forfulgte, kunne få asyl i Danmark.
    Hvis man overtræder straffeloven eller modarbejder demokratiet og basale borgerlige frihedsrettigheder, i de første 5 år uden permanent opholdstilladelse, bliver man udvist. Personer med permanent opholdstilladelse bliver udvist, hvis de begår personfarlig kriminalitet eller bryder loven mere end én gang, eller hvis de modarbejder demokrati og menneskerettigheder.

  • Vi kan meget bedre (og billigere) hjælpe, hvis flygtninge i højere grad blev hjulpet i deres nærområder.
    Asylkriterierne blev i tiden efter anden verdenskrig fastsat i FN’s flygtningekonvention. Dengang var virkeligheden en anden end i dag. Asylbegrebet bør redefineres, så det udelukkende er personligt forfulgte, der kan få asyl i Danmark – for eksempel forfattere og systemkritikere. Danmark skal forlade konventionerne, hvis der ikke kan skabes opbakning til at ændre dem.

  • De vil afpolitisere Flygtningenævnet så vi kan bestemme hvem der indvandrer. Jyllands-Posten har berettet, at hver sjette asylansøger kom i politiets søgelys i 2012 det vil de stramme op omkring. Man skal have arbejdet og betalt skat i 8 år før statsborgerskab. Lavere kontant hjælp, til gengæld skal asylmodtagerne have mulighed for at gøre sig fortjent til højere ydelser. Vi forestiller os for eksempel, at deltagelse i og beståelse af et danskkursus, arbejde i for eksempel seks måneder og deltagelse i foreningslivet skal udløse kontante belønninger.

  • Hvis en familiesammenført overtræder straffeloven, mens vedkommende opholder sig i Danmark på en midlertidig opholdstilladelse, skal vedkommende udvises.
    Kilden til alt overstående om indvandring: https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2015/04/Udlaendingeudspil_LA_240414.pdf

  • Skattepolitikken:

  • Man skal ikke betale indkomstskat af de først tjente 7.000 kroner om måneden, som kommer fra en arbejdsindkomst. Forslaget vil sikre, at danskerne får mulighed for at klare sig selv på et rimeligt niveau, før staten begynder at opkræve indkomstskat.

  • Forslaget vil også øge tilskyndelsen til at få et arbejde. Over et år øger det forskelsbeløbet på at være i arbejde og ikke at være i arbejde med knap 20.000 kr. om måneden bliver lettelsen for folk i arbejde på knap 1.700 kr. Forslaget vil flytte ca. 10.000 personer fra passiv forsørgelse til beskæftigelse.

  • Det er samlet set nødvendigt at få meget mere ud af de kroner, vi bruger på offentlig serviceproduktion. Det er muligt at fastholde den nuværende produktion for færre skattekroner. Liberal Alliance foreslår i tråd med Produktivitetskommissionen, at produktiviteten forbedres med 10 pct. frem mod 2020.

  • GEVINSTER FOR DIVERSE FAMILIETYPER I EN GENNEMSNITSKOMMUNE VED NYT OG HØJERE PERSONFRADRAG
    Kilde til skattepolitik/udspil: https://www.liberalalliance.dk/wp-content/uploads/2015/02/Liberal-Alliances-skatteudspil.pdf

En OK besvarelse men meget af teksten er copy-paste fra deres program, det er meningen at I selv skal prøve at formulere det. I kunne have arbejdet noget mere med opsætningen, det er blevet noget rodet. Og så er det meget kortfattet om placeringen på akserne til sidst – og jeg vil mene at I har placeret dem for højt på den værdipolitiske akse.

Kristendemokraterne

Vi har aftalt at Emilie tager sig af partiets historie, og Meike tager partiets politik, og Thor tager sig af partiets ideologiske grundlag. Vi læser om vores emne til i morgen og skriver noget ned. Så i morgen taler vi om det så vi alle forstår det. Så laver vi opgave 1, og begynder på de sidste spørgsmål.

Folketingsvalget

Ved folketingsvalget juni 2015 havde Kristendemokraterne 29.077 stemmer hvilket svarer til 0,8% af stemmerne. Det svarer ca. til valget i 2011 hvor de havde 28.070 stemmer hvilket også svarer til 0,8% af stemmerne.

Historie

D. 13 april 1970 blev Kristeligt Folkeparti dannet. Det danske Kristeligt Folkeparti blev dannet, fordi der i slutningen af 1960 blev frigivet billedepornografi og indført nærmest fri abort. På deres landsmøde d. 25 - 26 oktober 2003, blev navnet ændret til Kristendemokraterne pga. ønsket om en skarpere profil og tættere sammenknytning til den kristendemokratiske bevægelse.

Der har i hele partiets levetid været fløjkrige. Dette er grundet uenigheder både politisk og personligt. Debatten om hvorvidt abort skal ulovliggøres eller blot begrænses fylder også i det kristendemokratiske parti. Der har også været delte meninger om hvor stor betydning biblen og gud skal have når det kommer til politik.

Kristendemokraternes ideologi hedder kristendemokrati og bliver beskrevet som et modstykke til de gamle ideologier.

Deres vigtigste mærkesager er familiepolitik, sundhed, velfærd og fattigdomsbekæmpelse.

Ideologiske grundlag

Kristendemokraternes ideologiske grundlag kommer fra kristne værdier. De vigtigste af de værdier er: Det kristne menneskesyn, næstekærlighed og forvalteransvaret, som ligger grundlaget for Kristendemokraternes politik.

Det kristne menneskesyn:
Alle har ret til et værdigt liv da vi som mennesker er skabt i guds billede
Mennesker har også ansvar for medmennesker og samfund
Mennesker har samvittighed dermed pligt og ansvar

”Menneskets værdi er absolut og ukrænkelig fra befrugtning til død. Alle mennesker har således rettigheder og pligter alene ved at være menneske. Det fordrer respekt for og lige værdi til alle mennesker, uanset livsstadie, religion, køn, seksuel orientering, kultur, afstamning osv.” Fra kristendemokraternes principprogram.

Næstekærlighed:
Nære fællesskaber og en organisk samfundsopfattelse
I-landene har et ansvar over for U-landene

Forvalteransvaret:
Gud skabte verdenen, mennesket er sat til at forvalte naturen
Vi skal forvalte naturen til næste generation
Vi skal forvalte kulturarven
Vi skal forvalte økonomien
Økonomien er et middel ikke et mål

Partiets politik

Indvandring og integration:

KD mener at flygtninge skal prioriteres højt, og i arbejde så snart som muligt, efter at have indgivet asylansøgning. KD mener at de problemer der har været i Danmark mht. indvandrere, ikke har noget at gøre med antallet, men mislykket integrationspolitik, og at flygtninge med opholdstilladelse skal have samme rettigheder som alle andre i Danmark.

Skatteafgifter:

Kristen Demokraterne mener, at skattebidragene skal fordeles efter økonomisk bæreevne, altså lavtlønnede skal betale mindre end højtlønnede. De synes at vi skal bruge miljøafgifter på at skære ned på forurening og resursebrug, for at investere i renere teknologi og miljørigtige produkter. Sundhedsskadelige varer, f.eks. alkohol, luksusforbrug og lign. skal have høj beskatning.

Aktuelle sager

Besvarelsen er temmelig kortfattet – I kunne godt have gjort noget mere ud af den. Desuden mangler både de aktuelle sager og placeringen på akserne helt, det er ikke så godt!

Radikale

Fakta om partiet

Ifølge den nyeste meningsmåling (fra 18. Oktober) ligger Radikale til fortsat at have 8 mandater, hvis der kom et nyt folketingsvalg i dag.

Partiets historie

Partiet Radikale Venstre blev grundlagt 21. Maj 1905 i Odense. Partiet blev dannet af medlemmer fra partiet Venstre, som pga. uenigheder om blandt andet forsvarspolitik, forlod partiet, og dannede et nyt parti – radikale venstre. Fokus for de nye parti var nu stadig med liberalt, men tog alligevel præg af en del socialistiske mærkesager, da det nye parti gik ind for antimilitarisme, valgret, forbedring af de dårligst stilledes vilkår og bedre uddannelse til alle.

Vigtigste mærkesager:

  • Et grønt og mere miljøvenligt samfund

  • Det skal være mere attraktivt at arbejde

  • Lige muligheder for alle børn – uanset baggrund

  • Vi har et ansvar for flygtninge

Partiets ideologiske grundlag

De Radikales ideologi er en blanding mellem socialisme og liberalisme kaldet socialliberalisme – dette kaldes også radikalliberalisme eller moderne liberalisme. Socialliberalisterne går ind for frihed, som liberalister, men de mener også, at det enkelte individ skal støttes af staten – ift. sundhed, velfærd og undervisning. Selvom deres ideologi hælder mod begge blokke, hører de til rød blok.

”Vi mener, at demokrati forudsætter, at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke er for stor. Samfundet skal indrettes, så flest muligt kan klare sig selv. De, der ikke kan, skal sikres hjælp”

”Såvel den nye teknologi som den offentlige forvaltning skal respektere privatlivets fred og den politiske og åndelige frihed”

Vi er enige i deres beskrivelse af deres ideologi, da vi synes det stemmer meget fint overens med deres ideologi, da vi ud fra ovenstående citater kan finde træk fra både socialismen såvel som liberalismen. De vil have samfundet indrettet så flest mulige kan klare sig selv, hvilket er en liberalistisk tankegang, fordi den medfører at folk bliver mere fri ved at de klare sig selv. De siger så også at dem der ikke kan klare sig selv skal sikres hjælp, som er en socialistisk tankegang fordi at det kræver at der er en velfærdstat.
Vi kan dermed konkludere, at de er socialliberalister.

Skattepolitik

De vil gerne sænke skatten på arbejde, da det dermed vil være en større motivation for at arbejde. De radikale ønsker at sænke skatten i både toppen og bunden, da det gavner danske virksomheders konkurrenceevne, og derudover medvirker det også til, at befolkningen ønsker at arbejde og yde en ekstra indsats.
Samtidig vil Radikale Venstre også arbejde for at ophæve skattestoppet på punktafgifter og boliger.

Udlændingepolitik

Radikale Venstre mener, at udlændinge har meget at bidrage med og ser dem som en ressource for vores samfund. De vil derfor give udlændingene mulighed for at deltage i samfundet, hvor de skal mødes med både krav og forventninger. De vil arbejde for, at styrke integrationen, så den bliver hurtigere og mere virksomhedsrettet, da de mener, at vejen til integration og deltagelse i samfundet går via arbejdsmarkedet.

Ifølge de Radikale Venstre, har Danmark et ansvar for verdens flygtninge, og derfor skal vi hjælpe mennesker i nød. Vi skal i Danmark derfor fortsat give asyl til de flygtninge, som har krav på vores beskyttelse, og derudover skal vi også være klar til at tage imod flere flygtninge, end vi har gjort de seneste år. Samtidig mener de også, at det er vigtigt at hjælpe i nærområderne, hvor langt de fleste flygtninge er - derfor ønsker de at øge udviklingsbistanden.

For de radikale er det vigtigt, at flygtningene behandles med værdighed og de gennemgår en hurtig sagsbehandling. Flygtningene skal bydes velkommen ind fællesskabet i stedet for at blive isoleret og fattiggjort. Partiet går meget op i, at der skal være plads til forskellighed i Danmark. Flertallet skal derfor ikke bestemme over mindretallet – f.eks. ift. tro og beklædning. Derudover arbejder de radikale også for, at der kommer ligestilling på arbejdsmarkedet for alle samfundsgrupper.

En anden vigtig pointe omhandler familiesammenføring. Her har de radikale allerede lykkedes med at sikre muligheden for dobbelt statsborgerskab, men de arbejder fortsat på, at få ophævet de midlertidige regler, som udskyder familiesammenføring for en mindre del af flygtningene.

Aktuelle sager

Politiforlig:

  • Ideologi - kernegruppers interesser og interessefaktor:

  • Strategi – opinionsfaktor, popularitet og kontinuitet og den parlamentariske faktor: De Radikale har fra dag ét været modstandere af for meget militær og oprustning generelt. Dette var nemlig en af grundene til, at partiet overhovedet blev dannet (se Partiets historie). Partiets ønske er, at politiet fortsætter deres forebyggende arbejde, men er ikke lige så optaget af at politiet skal have flere midler, som andre partier. Ligesom Liberal Alliance mener De Radikale, at dele af politiet skal udliciteres og afbureaukratiseres.

  • Personfaktor – Troværdighed og sympati som politisk person: Da partiets formand Morten Østergaard overtog pladsen efter Magrethe Vestager faldt vælgeropbakningen.
    Altså må vælgerne finde ham usympatisk, hvilket gør, at man kan diskutere hvorvidt han er den rette til at stå i spidsen

Dagpengesystem: Aftalen sikrer, at det bliver mere attraktivt at arbejde

  • Ideologi, kernegruppers interesser og interessefaktor: De Radikale siger, at mennesker ikke skal være på passiv forsørgelse længere end højest nødvendigt. De skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen. Samtidig vil Radikale også gerne have et mere fleksibelt dagpengesystem, hvor det fx bedre kan betale sig at tage kortvarige ansættelser. Dette stemmer meget fint overens med deres ideologi, da de jo gerne vil have et ”sikkerhedsnet” under befolkningen hvis de mister deres arbejde, hvilket er den socialistiske del af deres ideologi. Dog vil de indrette det sådan at folk motiveres til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet igen ved at gøre dagpengereformen lidt mere ”stram”. Dette er deres liberalistiske side af deres ideologi, fordi at den motivation gør at folk igen kommer væk fra at være afhængige af staten og dermed er mere frie og selvstændige.
    De Radikales kernegruppe er primært højtuddannede fra storbyerne, som ikke selv modtager dagpenge, og derfor ikke vil få særlig meget behov for dagpengene.

  • Strategi – opinionsfaktor, popularitet og kontinuitet og den parlamentariske faktor:
    Ift. kontinuitet følger De Radikale i ”samme spor” som de altid har været i, og fastholder dermed deres kontinuitet. Det har nemlig længe været en af deres vigtigste mærkesager at få ”3 millioner i arbejde”, hvilken kan gøres ved at arbejdsmarkedet bliver mere attraktivt.
    Opinionsfaktoren har ikke en egentlig påvirkning på deres holdning til dagpengereformen, men radikale mener jo selv at den giver befolkningen hvad de vil have. Vi er i en tid hvor der er mange arbejdsløse og dermed er der jo hos befolkningen stor interesse i at dagpengeperioden er lang og genoptjeningsperioden kort. Som sagt har de Radikale en noget anden holdning til hvordan reformen skal være, men de mener bare at deres er den bedste måde at hjælpe de arbejdsløse på i det lange løb, ved at der kommer gang i beskæftigelsen.
    De Radikale har tit været i regering med henholdsvis blå og rød blok. Dermed må den parlamentariske faktor have haft en indvirkning, da de nogle gange er nødt til at gå på kompromis for bare at kunne få indført lidt af deres politik.

  • Personfaktor – Troværdighed og sympati som politisk person: Som sagt faldt vælgeropbakningen, da partiets formand Morten Østergaard overtog pladsen efter Magrethe Vestager. Hans holdning til dagpengereformen får den ham til at virke usympatisk, da han i denne tid med mange arbejdsløse vil gøre den ”strammere” og dermed kan risikere at forringe befolkningens levestandard.

Partiets placering

Fordelingspolitisk: Ønsker at der er plads til individet, den enkeltes frihed og fri handel – dog skal staten stadig have en rolle og hjælpe dem, som ikke har mulighed for at forsørge sig selv. For hvis man ikke har mulighed for at forsørge sig selv og ikke får hjælp, har man heller ikke friheden til at vælge.
Derfor placeres De Radikale en lille smule til højre på den fordelingspolitiske akse.

Værdipolitisk: Værdipolitisk har De Radikale nogle socialistiske holdninger – bl.a. byder de flygtninge velkomne. Derfor ligger de mod venstre på den værdipolitiske akse.

God og gennemarbejdet besvarelse. Lidt kort i den første del men til gengæld virkelig god og grundig anvendelse af Molins model og fine overvejelser om placering på akserne.

SF

Caroline arbejder på spørgsmålet til i morgen:

Partiets ideologiske grundlag • Gør rede for, hvordan partiet selv beskriver sin ideologi • Find citater i partiets program der viser deres ideologi • Undersøg om I er enige i partiets beskrivelse

Kirstine arbejder på spørgsmålet til i morgen:

2. Partiets historie • Angiv årstal og baggrunden for parties stiftelse • Har der evt. været udbrydergrupper eller fløjkrige? • Ideologisk udgangspunkt • Vigtigste mærkesager i dag

Agnes arbejder på spørgsmålet til i morgen:

1. Fakta om partiet • Antal mandater i folketinget på baggrund af Folketingsvalget 2015. • Antal mandater ved Folketingsvalget ved de seneste tre valg • Antal mandater i den nyeste meningsmåling.

Anne arbejder på spørgsmålet i løbet af ugen:

4. Partiets politik. I skal undersøge partiets politik på 2 hovedområder: • Skattepolitik • Udlændingepolitik

vi vil selvfølgelig kigge godt på spørgsmålene til i morgen og få besvaret så godt vi kan, men vi er også blevet enige om at det ikke er sikkert at vi kan nå alle spørgsmålene til i morgen.

Partiets ideologiske grundlag

SF er en blanding mellem socialdemokratiske og reformistisk socialisme.

De er ikke revolutioner socialisme. De vil ikke af med kapitalisme, men der er bare meget der skal laves om.

SF er et socialistisk, grønt parti, der lægger lægt på miljø, udenrigspolitik og velfærd.

De ønsker et samfund hvor demokrati, frihed, social retfærdighed og bæredygtighed er udviklingen og udformningen af samfundet. De ønsker et samfund med mere lighed og fællesskab, hvor ingen må udnytte andre. De går også ind for afskaffelse af kapitalismen og den private ejendomsret.

Socialistisk: politisk ideologi med det mål at opbygge et samfund hvor produktionsmidlerne ejes af fællesskabet med henblik på en mere ligelig fordeling af samfundets sociale og økonomiske goder.

Social retfærdighed: ?

Bæredygtighed: Grønt miljø

Kapitalisme: økonomisk system med privat ejendomsret til produktionsmidlerne og markedskræfternes styring af økonomien

Privat ejendomsret: At man har ret til at eje noget selv. At det ikke bare er regimet der ejer det hele.

Citater der beskriver deres ideologi

Vi trækker Danmark i en grønnere og mere retfærdig retning

Regeringen har brug for udviklingsbistand

Europa bør samles om en fælles fordeling af flygtninge. Derudover bør vi styrke indsatsen i nærområdet - ikke rundbarbere udviklingsbistanden. Og sidst men ikke mindst skal vi ikke glemme den langsigtede strategi for fred i Mellemøsten.

SF vil presse regeringen til at droppe planerne om at ødelægge de danske kyster. De danske kyster og strande er for alle. Den holdning deler Venstre desværre ikke. I sit nye landdistriktsudspil lægger partiet op til, at man skal kunne bygge tættere på vandet.

Er vi enige?

Partiets historie

Partiet blev stiftet i 1959 af Aksel Larsen, fordi at han havde været del af DKP og havde kritiseret deres valg af inversion af Ungarn. Han ville have det anderledes på den måde at han gerne ville have en selvstændig dansk politisk udvikling, som ikke var styret af Sovjetunionen. Derfor bliver han smidt ud af DKP og laver et parti der hedder Socialistisk Folkeparti i stedet. Kendetegnende for det nye parti bliver altså at de sætter socialistiske samfundsforandringer højt, men også demokrati og folkelig opbakning højt.

• Har der evt. været udbrydergrupper eller fløjkrige?

Man kan sige at det er en udbrydergruppe fra DKP, fordi at Aksel Larsen jo var en del af det parti inden han valgte at lave sit eget parti. Og derfor kan man sige at han måske havde mange ideer og tanker fra DKP, men det han var uenig i lavede han bare om.

• Vigtigste mærkesager i dag

Grøn omstilling, tryghed på arbejdsmarkedet, gode skoler, daginstitutioner og velfærd.

Fakta om partiet

• SF har 7 mandater i folketinget her efter folketingsvalget 18. maj 2015.

• Efter valget i 2011 havde SF 16 folketingsmandater. På det tidspunkt var SF det 5. største parti i folketinget.

  • Efter valget i 2007 havde SF 23 mandater i folketinget.

  • Efter valget i 2005 havde SF 10 folketingsmandater.

• Hvis der skulle være valg i morgen, ville SF stå til 8 mandater i folketinget (dette er baseret ud fra en meningsmåling fra d 24. september fra dr.dk).

Aktuelle sager

Indvandrere

SF skelner ikke mellem mennesker ud fra deres hudfarve og religion. Derimod stiller de krav til aktiv deltagelse i det danske samfund. SF vil arbejde for at 10.000 flere indvandrere og efterkommere kommer i arbejde i 2020. SF vil arbejde for at Danmark ikke bliver et splittet land. De vil arbejde for at sikre et anstændigt og menneskeligt ophold for flygtninge og asylansøgere.

Placering på x-aksen:

SF ligger mod venstre på (x.aksen). Det gør de fordi at de egentlig er meget røde, men alligevel er de lidt forbeholden i forhold til nogle få ting. Hvis man ser på deres mærkesager vises det meste som værende rødt, men i forhold til nogle af deres mærkesager (Meget udlændinge og flygtninge), bevæger de sig en smule mod det blå.

Grøn omstilling: Meget rød! Alt skal fokuseres på vedvarende energi, og gode arbejdspladser.

Tryghed på arbejdsmarkedet: bedre dagpengesystem. Rødt fordi at blå vil nedskærpe dagpengesystemet, fordi at de vil ha mere arbejdskraft, hvorimod at de røde gerne vil have plads til at de laveste også har en chance i et samfund som vores.

gode skoler: Blå vil også gerne have gode skoler og perfekt uddannelse, men skærper alligevel ned på penge og arbejdskraft. Rød vil gerne have gode skoler og daginstitutioner, samt med mere arbejdskraft og flere penge. SF arbejder for flere lærere og pædagoger og er derfor meget rød, men ikke helt i toppen af rød pga. pengene.

velfærd: SF arbejder for at sikre alle danskere lige adgang til gode sygehuse, gratis uddannelse og en værdig ældreomsorg. Generelt går de røde ind for bedre omsorg, og derfor er det her også en meget rød tanke.

SF vil ikke af med kapitalisme, men mener at meget i det kapitalistiske samfund skal ændres, da de ikke mener at de svageste i landet ikke kan gøre noget for at blive ”reddet”.

Næste gang

Agnes vil finde ud af hvor SF ligger på y-aksen. Caroline vil finde ud af endnu en aktuel sag. Kirstine ville finde ud af hvor SF ligger på x-aksen.

Enhedslisten

I denne time har vi snakket om hvad vi i for vejen ved om enhedslisten. F.eks. at ”de tager fra de rige, og giver til de fattige”. De går meget ind for miljøet og økologi mm. De har 14 mandater. De går ind for lighed for alle. De står til gerne at ville hjælpe indvandrerne og har en meget rød indvandrer politik.

Nicolai Dahl tager spørgsmål nummer 1. og undersøger og finder information om fakta om partiet til næste gang. Emil tager spørgsmål 4. og undersøger og finder information omkring partiets politik til næste gang. Melina tager spørgsmål 2 partiets historie og undersøger og finder information om det til næste gang. Nikolai Lund tager spørgsmål 3. og undersøger og finder information omkring partiets ideologiske grundlag til næste gang. Udover det kigger vi hver i sær på spørgsmål 5 og 6 til næste gang igen, og får skrevet noget-eller hele vores besvarelse af hver vores spørgsmål på word dokumentet.

1. Fakta om partiet

  • Antal mandater i folketinget på baggrund af folketingsvalget 2015

Til folketingsvalget 2015 fik enhedslisten 14 mandater.

  • Antal mandater ved folketingsvalget ved de seneste tre valg

Til valget i 2011 fik enhedslisten 12 mandater hvilket var en stor fremgang.

I år 2007 fik de 4 mandater. Og ved valget 2005 fik de 6 mandater.

  • Antal mandater i den nyeste meningsmåling

I den seneste meningsmåling har enhedslisten fået 1% mere af stemmerne, da de før havde 7,8% og nu har 8,6%. Svarer til en mandat mere.

2. Partiets historie

  • Angiv årstal og baggrunden for parties stiftelse

1989, ville forsøge at skabe en bredere alliance af venstreorienterede grupper. Op til dannelsen af Enhedslisten gik det ikke så godt for rød blok. Valget 1988, et år før Enhedslistens dannelse, fik DKP og VS kun 1,4 procent tilsammen, hvilket gjorde det valg til det værste i partiets historie. Så bestemte venstre socialisterne, det kommunistiske parti og arbejder partiet at dannet et nyt parti i håb om at få flere medlemmer.

  • Har der evt. været udbrydergrupper eller fløjkrige?

Der har udbrydergrupper, Enhedslisten var folk fra venstre socialisterne, det kommunistiske parti og arbejder partiet. De ønskede at få en bredere alliance og flere stemmer.

  • Ideologisk udgangspunkt

Enhedslistens ideologi er demokratisk socialisme

  • Vigtigste mærkesager i dag

Økonomisk lighed: de mener at de bredeste skuldre skal bære det største læs.

Flere job og mere tryghed: de mener at vi alle skal hjælpe de arbejdsløse med at finde et job. Det er et fælles ansvar

Frihed og rettigheder: ikke for store virksomheder, men for almindelige mennesker

Grøn omstilling og bæredygtighed: så den næste generation arver en bæredygtig natur.

3. Partiets ideologiske grundlag

  • Gør rede for, hvordan partiet selv beskriver sin ideologi

Enhedslisten mener selv at de kæmper for de svage, at de er folkets parti. De mener at de vil sætte mennesket frit, og gøre det ved at føre deres utrolig socialistiske næsten kommunistiske politik i kræft. Deres ideologi går meget ud for lighed, til sådan et punkt at der skal tages fra de rige og gives til de svage, ting som at hvis man har mere end et hus bør man give det ene til de fattigere som ikke har et hus. Deraf det lettere kommunistiske.

  • Finde citater i partiets program der viser deres ideologi

”Uligheden vokser, og miljøet ødelægges, både globalt og lokalt. Der skyldes, at vores samfund i dag er indrettet og styret efter, hvordan der skabes mest mulig profit.”

”Vi vil sætte mennesket frit. Frit for alle former for undertrykkelse. Frit for fattigdom og frygten for økonomisk nød. Frit til at udvikle sig, frit til at vælge sin livsbane og livsstil og frit til at blande sig i samfundets udvikling.”

”Den kapitalistiske økonomi skaber ikke bare ulighed mellem mennesker i de enkelte lande. Den skaber også stor global ulighed.”

”Den socialisme, vi arbejder for, udvider demokratiet. Den bevarer alle de demokratiske rettigheder og muligheder, vi har opnået i dag. Den indfører flere og nye demokratiske rettigheder, og den gør de rettigheder, der ofte kun eksisterer på papiret, til virkelighed, fordi socialismen afskaffer mindretallets udemokratiske magt over de afgørende samfundsbeslutninger.”

  • Undersøg om i er enige i partiets beskrivelse

Vi står meget ind for mange af enhedslistens værdier, der er dog nogle få vi ikke er enige i om vi støtter op om, og vi har lidt delte meninger i gruppen, om hvilke dele vi kan lide og ikke kan lide omkring enhedslisten program.

4. Partiets politik. I skal undersøge partiets politik på 2 hovedområder:

  • Skattepolitik

Enhedslisten mener at der skal være mere fordeling i skatten. Folk der tjener mest, skal betale mest i skat. Virksomhederne skal også bidrage mere til velfærden. Enhedslisten ser ikke skat som et mål i sig selv, men at flere skatteindtægter betyder flere penge til velfærd og miljø. Topskatten er vigtig i det progressive skattesystem, og enhedslisten mener at det skal bibeholdes og udbygges. Progressiv skattesystem vil sige at dem der tjener mest skal betale mest i skat, og dem der ejer virksomheder som tjener en formue skal betale topskat og bidrage mere til samfundet og velfærden.

  • Udlændingepolitik

Enhedslisten vil indføre åbne grænser i Danmark, og sikre asylsøgere en mest muligt normale hverdag.

5. Aktuelle sager

  • Undersøg 2 aktuelle sager hvor I gør rede for jeres partis valg af standpunkt ved hjælp af Molins model

  • Flygtninge og indvandre:

Enhedslisten ønsker at hjælpe flygtninge og invandre. De mener at det er Danmarks pligt at hjælpe folk i nød, fordi vi selv har det så godt. De mener vi skal hjælpe andre fordi det er det deres ideologi, socialisme, siger.

  • Forurening:

Enhedslisten mener at vi skal passe på vores natur, så de næste generationer kan arve et bæredygtigt miljø. De mener også at vi skal spise økologisk, fordi økologisk mad ikke har været i kontakt med giftige stoffer. Så hvis vi alle spiser økologisk, vil landmændene stoppe med at bruge sprøjtemidler.

6. Partiets placering

  • Placer jeres parti på skalaen for værdi- og fordelingspolitik baseret på det I har fundet frem til i jeres arbejde med partiet. Argumentér for placeringen.

De er placeret i det venstre hjørne på det fordelings politiske akse, fordi de vil have fuldstændig økonomisk lighed mellem folk. De er placeret øverst på den værdi politiske akse, fordi de går ind for globalisering og et bæredygtigt miljø.

Nationalpartiet

1. Fakta om partiet

Nationalpartiet kæmpede om at få nok vælgererklæringer for at kunne blive opstillingsberettigede til folketinget i 2015, og nåede ikke i mål. De er nu oppe på at have godkendt 13.685 vælgererklæringer ud af 31.915 underskrevne. For at få opstillingsberettigelse kræver det altså som minimum 20.260 godkendte erklæringer, så der er lidt vej endnu. Dog opstillede partiet løsgængere i fem storkredse i stedet. Resultaterne var dog ikke tilnærmelsesvis store nok.

2. Partiets historie

D. 16. oktober 2014 stiftede tre dansk-pakistanske brødre ved navn Aamer, Asif og Kashif Ahmad et nyt dansk politisk parti - Nationalpartiet. Partiet skulle fungere som et modsvar til den ”højredrejning, som flere partier har taget på udlændingeområdet”. Kashif, som er tidligere byrådsmedlem i Hvidovre, står nu i spidsen som formand for partiet. Nationalpartiet vægter det værdipolitiske rigtig højt, særligt hvad angår deres udlændingepolitik og velfærd. Deres slogan lyder; Vi er Danmark. Hertil følger at deres vision, som er at arbejde med respekt, tolerance, åbenhed og solidaritet i samfundet.

Før det blev offentliggjort at den dansk-palæstinensiske digter Yahya Hassan blev en del af partiet, vækkede de ikke den største opsigt blandt os danskere. Siden hen har der været en del skeptiske reaktioner på partiet. Da mange har en forestilling om hvem Yahya er som person og digter, bliver der stillet spørgsmålstegn overfor hvorvidt han kan transformere sig fra poesi til politik. Desuden mener partier som DF og lignende at det er dissideret underholdende at opleve, og de ser altså at der er lang vej i nu.

3. Partiets Ideologiske Grundlag

National partiet har selv ytret sig om deres grund lag. “(…). Nationalpartiet bygger på en bæredygtig socialliberal ideologi.”.

Nationalpartiet ville gerne have et åbent Danmark som står klar til at tage imod og hjælpe indvandrere og tilflyttere, lige meget hudfarve og kultur.

4. Partiets politik

Nationalpartiets vision er at åbne landet for flygtninge og ville skabe et samfund hvor alle har lige megen plads uanset farve, kultur eller religion.

Citater fra deres egen hjemmeside:

”Nationalpartiet er et landsdækkende parti, hvis vision er at fremme et samfund hvor danske værdier som respekt, tolerance og fredelig sameksistens er i fokus.” ”Vi tror på grundloven og ønsker et solidarisk samfund, hvor alle uanset baggrund og social status skal føle, at de har en aktiv plads i samfundet.”

”Vi vil gå forrest i kampen for, (…) Fællesskabet, som går på tværs af hudfarve og kulturer, og som definerer os som en enhed.”

”Vi skal sammen arbejde for en lysere og mere bæredygtig fremtid, hvor børn uanset etnicitet og tro kan vokse op og se hinanden i øjnene.”

”Et samfund hvor ALLE føler sig inkluderet i det større fællesskab.”

”Nationalpartiet bygger på en bæredygtig socialliberal ideologi.”

Nationalpartiet har ikke politikker om lige så mange ting som andre partier. Det skyldes at Nationalpartiet er et forholdsvist nyt parti, som koncentrerer sig meget om deres primære mærkesager og visioner. Derfor har Nationalpartiet offentliggjort en integrationspolitik, en flygtningepolitik, en privatlivspolitik og en familiepolitik.

Privatlivspolitik:

Nationalpartiet ønsker at alle mennesker skal have ret til privatliv. De mener det burde være lov, men ser at det langt fra er tilfældet.
Partiet skriver på deres hjemmeside:

“Som en stor fordel har vi den Europæiske menneskerettighedskonvention, hvis artikel 8 garanterer hvert menneskes ret til privatliv og gør brevhemmeligheden ukrænkelig. Grundlaget for kontrakten mellem stat og borger skulle have været formodning om den enkeltes uskyld, indtil der foreligger et konkret mistankegrundlag. Internettets udvikling har fristet den udøvende magt til  at omgå, svigte og afgørende krænke uskyldsformodningen ved  digitalt at overvåge hver enkelt individ uden klar hjemmel og uden vedkommendes indsigt eller samtykke. Manglen på effektiv håndhævelse uden tilsyn har samtidig medført, at private virksomheder og data brokere massivt og uhindret overtræder EU’s Persondatadirektiv – og vores Persondatalov. Vi har fået et overvågningssamfund, der på helt afgørende områder strider mod demokratiske grundprincipper.”

Nationalpartiet ønsker at fastholde det udgangspunkt som menneskerettighedslovens artikel 8 havde som grundlag. Myndigheder skal kun have lov til at indsamle borgerdata, til at anvende i de konkrete situation der stemmer overens med formålet. På den måde vil nationalpartiet sikre sig at myndighederne ikke snager mere end højst nødvendigt i menneskets privatliv. Et eks. kunne være når man pludseligt modtager et opkald fra en telefonsælger eller for spam mails på internettet. Her har borgeren hverken givet samtykke eller udleveret informationerne til sælgeren -> herved sker en klar overtrædelse af den egentlige lovgivning. Nationalpartiet vil sætte forstærkning ind på overvågning af de firmaer som overtræder lovgivningen for at mindske problemet.
Det i forbindelse med dette også nødvendigt at se på hvordan staten og efterretningstjenester indsamler og lagrer data om borgere i Danmark. Indsamling af data om borgere kan være en nødvendig del af myndighedernes arbejde. Det er dog helt centralt at disse data lagres sikkert, så de ikke ved tilfælde havner i offentligheden eller i uvedkommendes hænder.

Alt kan ikke løses ved lovgivning. Her bliver vi som borgere selv nødt til at være mere kritiske brugere af internettet. Vi skal lærer vores børn om hvordan man færdes på internettet, som vi lærer dem at færdes i trafikken. Nationalpartiet vil sætte ind på undervisningen i skolen.  Brug it -> undervisning i sikker brug af net.

Integrationspolitik:

Partiets integrationspolitik går meget ud på, at udnytte flygtninges og landets ressourcer så begge parter får mest muligt ud af det. Her peger de også meget på, at vi som samfund bliver nødt til at gøre halvdelen af indsatsen, for at de udefrakommende kan blive ordenligt integreret i Danmark både mht. Sproget, normerne, traditionerne og ikke mindst arbejdsmarkedet.

(…)Vi ved at en integration er en tovejsproces. Det kræver både noget af fællesskabet og af den enkelte.

Det kræver motivation hos den enkelte og et ønske om at blive en del af fællesskabet. Men ligeledes kræver det en vilje og en imødekommenhed hos fællesskabet, før at integrationen bliver mulig. Derfor vil Nationalpartiets integrationspolitik fokusere på, at den enkelte får de bedste muligheder for at indgå i fællesskabet, og at fællesskabet får de bedste forudsætninger for at tage imod nye medlemmer.

Vi må derfor arbejde integrationspolitisk på to fronter. Vi må arbejde med den enkelte, med de praktiske, sproglige eller sociale udfordringer, der kan være for at deltage i det danske samfund, det være sig skolen, uddannelsesinstitutioner eller arbejdsmarked. Først og fremmest må vi se den enkelte som en ressource og ikke en byrde. Vi kan alle bidrage med noget værdifuldt til fællesskabet.

Men vi må også arbejde med os selv og hvordan vi skaber det mere åbent, inkluderende og tolerant fællesskab. Dette sker gennem oplysning, viden og nytænkning. Dette kan ikke ændres udelukkende politisk. Men vi kan gå forrest. Vi har brug for en ny diskurs, hvor vi taler om “vi” frem for “os og dem”. Vi kan være med til at skabe et større fællesskab, hvis vi insisterer på, at medlemskab af det nationale fællesskab er baseret på værdier og viljen til hinanden, frem for hudfarve, påklædning eller religiøse overbevisninger.

Som en del af denne integrationspolitik går Nationalpartiet aktivt ind for, at mindske diskriminationen af danskere med anden etnisk baggrund. Dette gælder både på arbejdsmarkedet, i nattelivet og i dagligdagen. I dette tilfælde mener de, at grunden er en vis uvidenhed og mangel på forståelse og tolerance over for fremmede religioner og kulturer. De mener, at hvis der bliver gjort noget for at mindske det, vil det hjælpe de ny ankommende flygtninge eller indvandrere og deres lyst til at gøre en indsats for at blive integreret. Som de også skriver på deres hjemmeside, så kræver det to parter.

Særligt i folkeskolen, peger Nationalpartiet på, at børn kunne have godt af at blive introduceret for det. Både for deres egen skyld, men også for børn med anden etnisk baggrund, så der er chance for, at de kan føle sig mere velkomne fra begyndelsen.

Som punktum i Nationalpartiets integrationspolitik skriver de, at ”en aktiv boligpolitik skal være med til at skabe mere diversitet og modvirke ghettodannelserne”

Med det mener de selvfølgelig, at vi som samfund skal gøre en indsats for, at dem der kommer til vores land og ikke kan sproget eller har nogen form for viden om Danmark, ikke skal ende op i områder, hvor der i forvejen kun bor nogen, der kan tale det sprog, som de ny ankommende er vant til. På den måde falder de nemt tilbage i de vante sprogvaner, kulturelle vaner og lignende, og de lærer derfor aldrig helt at komme ind på livet af Danmark.
Hvis vi i Danmark gør en aktiv indsats for, at dette ikke sker, så mener Nationalpartiet, at det er et skridt i den rigtige retning ift. God integration.

5. Aktuelle sager

Nationalpartiet fokuserer rigtig meget på flygtninge politik. Derfor er en af deres store, aktuelle mærkesager at afskaffe 24-års reglen. 24-års reglen går ud på, at hvis en dansker vil giftes med en ikke-dansker før de begge er 24, så kan ikke-danskeren ikke få opholdstilladelse.

Dette er Nationalpartiet meget imod af flere grunde, at dømme ud fra deres hjemmeside. De betragter det som en basal menneskerettighed, at man kan gifte sig men hvem man vil, hvornår man vil. Og det forhindrer 24-års reglen.

Nationalpartiet er også imod forbuddet mod religiøse symboler i offentligheden. De mener, at alle har ret til at vælge, hvilke religiøse symboler de vil bære, da det er en del af den religionsfrihed vi har i Danmark, og at de danske værdier er i ”fare” så at sige, hvis vi begynder at indsætte disse forbud.

6. Partiets Placering

7. Er vi enige?

Nationalpartiet er et forholdsvist nyt parti med ét meget stærkt budskab omkring, at vi skal være bedre til at være gode mod hinanden, og at vi skal hjælpe danskere med 2. Etniskbaggrund mere. Hvad enten de er flygtninge, indvandrere eller så men danskere.

Det synes vi er et meget stærkt budskab, og vi synes især de er vigtige at huske på i tider som nu.
Derudover er vi umiddelbart meget enige i de politikker og mærkesager de har fremsagt, men dog er vi en smule skeptiske, fordi de mangler en hel del. Problemet er jo det, at vi ikke ved, om vi ville være enige i resten af deres holdninger og meninger, som jo udgør en stor del af et parti. Vi har næsten kun deres mening om indvandring, integration og flygtninge, hvilket jo kun er en lille procentdel af, hvad der bliver diskuteret og stemt om i folketinget.
Vi synes Nationalpartiet har en dygtig formand og nogle dygtige politikere, men at de ikke er klar til at komme i folketinget.

D. 27/10 2015

Vi har i dag gjort vores powerpoint færdig, og vores fokus til næste gang ville være at uddybe partiets politik.

Julie finpudser partiets fakta

Sofie skriver ”Er vi enige” blokken

Gustav finpudser partiets politik

Vi ville selvfølgelig supplere hindanden i de forskellige punkter.

Besvarelse fra Alternativet

Vi, Clara og Ida, har aftalt at Clara skriver afsnittet om historie færdigt til lektionen i morgen, og at Ida skriver fakta-afsnit. Derudover sætter vi os alle sammen ind i det ideologiske grundlag, så vi kan diskutere det i gruppen i morgen. Didde, der er syg hjemme, skal bare holde sig opdateret i dette dokument samt kigge på det ideologiske grundlag. Vi opretter et dokument til links om det ideologiske grundlag. Clara og Ida sørger for at give Didde besked om ovenstående i god tid, så hun har mulighed for at være med .

Historie

Alternativet blev stiftet af den politiske leder af partiet, Uffe Elbæk. Før han startede Alternativet op, var han medlem af De Radikale, men blev dog nødt til at forlade partiet på grund af visse usikkerheder. Han skrev en kronik i Politiken om netop dette kort efter hans opsigelse i partiet. Her skriver han blandt andet: ”Enten var det mig, der ikke længere var radikal (nok). Eller også var det de radikale, der ikke længere var tro mod partiets grundlæggende værdier og historiske udgangspunkt.” Han var altså generelt ikke længere sikker på, at De Radikale understøttede hans egne holdninger. Derfor besluttede han sig for, sammen med kolleger og frivillige, at danne det grønne, miljøbevidste parti Alternativet.

Alternativet er et forholdsvist nyt parti, som kom frem i år 2013. Den 27. november 2013 var første gang, den politiske leder Uffe Elbæk og partimedlem Josephine Fock ved et pressemøde præsenterede det nye partis ambitioner og tanker om fremtiden.

En masse danskere kunne lide udtalelserne fra det nye parti og sagde ja til invitationen om at være med til at skabe Alternativet. I februar 2014 gik de i gang med at udvikle partiprogrammet, som stod klar i maj 2014. Mange af de ideer og mærkesager, der blev grundlagt i 2014, er stadig i dag med til at udgøre det grundlæggende for partiet: et samfund præget af miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Partiets politik

Udlændingepolitik

Det overordnede formål med Alternativets integrationspolitik er at styrke den sociale bæredygtighed gennem en integrationspolitik, der skaber grundlaget for et nyt vi. Alternativet mener, at der skal være plads til alle i fællesskabet, og at alle skal være ligeværdige. Det er samtidig ikke kun integrationsborgerne, der skal tage ansvar, men derimod hele befolkningen. Alle skal være med til at skabe forandring, der tilbyder alle i at være en del af samfundet.

Alternativet vil indføre et 2-årigt uddannelsesforløb, hvor indvandrer har mulighed for undervisning omhandlende religionsfrihed, demokrati og ligestilling, for at de derved kan integrere sig mest muligt i det danske samfund.

Skattepolitik

Alternativet vil gøre det dyrere for virksomheder at producere miljøbelastende produkter, og også dyrere at købe dem. Samtidig skal miljørigtige produkter gøres billigere både at producere og købe. De vil forskyde skatten fra arbejde til formue, for derved at skabe en stabil økonomi og en rimelig værdifordeling. Partiet mener, at skat på arbejdet er demotiverende til at arbejde, fordi der er for lidt, der går til én selv. De vil derfor hellere trække skat fra befolkningens formue.

Fakta om partiet

Alternativet har kun været med til et enkelt valg, da de først blev stiftet i 2013. Det ene valg, de var med til, var selvfølgelig valget i 2015, hvor de fik 9 mandater. Ved den seneste meningsmåling stod de til at få 10 mandater.

Ideologisk grundlag

Alternativet er ikke meget for at binde sig til en fast værdi. De vil hellere opbygge deres politik på baggrund af nogle kerneværdier, som de finder vigtige. De seks kerneværdier beskrives her med en kort uddybning:

  • Mod: Alternativet vil tage problemer alvorligt og har blod på tanden i forhold til fremtiden.

  • Generøsitet: Dem, i samfundet, der ikke har så meget, skal have mulighed for at få noget fra dem, der sidder med alle pengene. Har du noget at dele ud af, skal det gøres.

  • Gennemsigtighed: Der skal være plads til, at folket kan se, hvad Alternativet laver. En gennemsigtighed der gerne skulle resultere i et bedre helhedsblik af partiet - også, når tingene ikke går som smurt.

  • Ydmyghed: Der kommer generationer efter os - dem vil Alternativet gerne acceptere.

  • Humor: Alternativet påstår at humor kan være drivkraften til et resultat. Gennem humor opstår kreativiteten, som medfører gode idéer. Via gode idéer kommer skaberkraften, som så fører til et godt resultat.

  • Empati: Der skal skabes gode løsninger for alle i et samfund. Det kræver, at man kan se udover sin egen næsetip og på den måde skabe løsninger, der virker for alle.

Før vi begyndte at læse om Alternativets ideologi og disse seks kerneværdier, havde vi svært ved at finde en fast ideologi. Indimellem stødte vi på elementer, vi tænkte var klart socialistiske, andre gange har vi tænkt et element som liberalistisk. I en kommentar på deres side, skriver de selv følgende:

*“Dele af vores økonomiske politik (…) er klart lig Enhedslisten, men vi er absolut ikke socialister. Ligesom *

vores (…) tanker om individets plads og mulighed for udfoldelse ligger tæt på LA, selvom vi heller ikke ser os

*selv som liberalister“. *

Deres empati- og generøsitet-punkt har stærke socialistiske træk, hvor man gerne vil have økonomisk lighed.

Mærkesager

Miljø:

Som en af de vigtigste ting går Alternativet op i grøn omstilling. Alternativet har en mærkesag, der hedder ”Kontrolleret og effektiv omstilling til vedvarende energi”. Herunder er der for eksempel et punkt, om solenergi, som de ser stort potentiale i. De foreslår, at alle offentlige nybyggerier skal indtænke solenergi.
En anden mærkesag hedder ”Omstilling af transportsystemet”, hvor de kommer med en række forslag, der skal forbedre vores transportsystem, som hver dag udleder en helt masse CO2. Derunder foreslår de en forbedring af det offentlige system - dette kunne for eksempel være ved bedre muligheder for at medbringe cykler i togene eller ved at sænke billetpriserne.
Ovenstående er få af mange forslag for miljøet.

Kultur:

Alternativet mener, at der skal være mere kunst, færre mursten og flere frizoner. De vil have en kulturpolitik der kaster spotlight tilbage på de mennesker, der skaber og udøver kunsten. De vil skabe små ”legepladser” rundt omkring i byer. Områderne vil kunne bruges til, at skabe kunst og glæde, tomme bygninger ville kunstnere kunne benytte. På den måde vil der være en bedre mulighed for, at blive og være udøvende kunstner.

Krop, køn og seksualitet:

Den danske holdning til emnet har generelt været meget frisindet. Blandt andet med hensyn til pornografiens frigivelse, fri abort, homoseksualitet, mulighed for kønsskifte, samt vielse for personer af samme køn.

Alternativet vil fortsat have disse friheder i Danmark og der skal arbejdes videre med at sikre ligevægt på tværs af krop, køn og seksualitet. De vil også have indført aktivdødshjælp.

Aktuelle sager

Molins model:

Retsforbeholdet til afstemning d. 3. december:

Helt overordnet er holdningen således:

Alternativet vil stemme en smule alternativt, for nu at bruge et godt ord, til afstemningen om retsforbeholdet. De vil gerne afskaffe forbeholdet, men stemmer ikke for tilvalgsordningen. Selv siger Alternativet, at de stemmer et ”ja, men” og på deres hjemmeside skriver de: ”Vi mener, det er vigtigt, at Danmark deltager i arbejdet med at videreudvikle de fælles retsområder – i stedet for blot at deltage uden at have indflydelse”.

Ideologi:

Det er svært at sammenligne en sag med Alternativets ideologi, eftersom de ikke rigtig vil vedkende sig en ideologi. Vi vil derfor udelade den første bjælke, fordi det ikke er relevant for partiets meninger og værdier.

Opinionsfaktoren:

Vi tænker, at det er populært at have en ny holdning til tingene. Alternativet mener, at der er flere ting i sagen end at svare ja eller nej, men det kan måske også blive for abstrakt for nogle mennesker, at de ikke bare kan give et endegyldigt svar.

Kontinuiteten i denne sag er god, fordi de går meget op i ikke at skulle gøre alt så firkantet. De vil ikke sige ja eller nej, bare fordi deres ideologi måtte stå for det ene eller andet, og dette er meldt klart ud fra starten.

Parlamentarisk faktor:

Der er nok ikke så stor sandsynlighed for, at Alternativet kan danne flertal på et ”ja, men”. Dog synes de også, at et ”ja” er et rigtigt skridt på vejen. Der er 5 partier, der vil stemme ja til forslaget d. 3. december og det er jo et stort flertal.

Personfaktor:

Ved sidste valg fik Uffe Elbæk 18.796 personlige stemmer og lå derved på 10. pladsen over flest personlige stemmer dette valg. Han er også en troværdig politiker, fordi danskerne kender ham fra så meget andet end bare Alternativet. Han var tidligere medlem af De Radikale Venstre og har været tidligere kulturminister. Det er måske også derfor, han er så kendt et navn, og han er også den mest omtalte og kendte politikere i Alternativet. Dette prøver Alternativet dog at ændre lidt på, så de andre politikere også får plads i rampelyset.

Troværdigheden for Uffe Elbæk udspringer af hans ærlighed. Han svarer ærligt på politiske spørgsmål omkring fx skattepolitik og siger, når der er noget, han ikke kan vide sig sikker på – eller hvis han ikke ved, hvad Alternativet mener om det. Det er en anderledes måde at snakke politik på – i modsætning til de mange mere anonyme politikere, der nægter at udtale sig, hvis de ikke har et ordentligt svar. Vi tror på mange punkter, at denne anderledes måde at snakke politik på, har fanget danskerne. Denne sag er et godt eksempel på ærligheden, fordi de går efter deres holdninger og kommer med et alternativt forslag. Uffe Elbæk er en stærk til at udtale sig om sagen, fordi han er så populær, som han er.

Desuden vil vi gerne sammenligne

22/10-15: Vi har i dag nået et godt stykke, men der er selvfølgelig stadig en del arbejde igen. Sarah, der er kommet med i vores gruppe, har arbejdet med mærkesager-delen og Clara på skattepolitik og indvandrerpolitikken. Ida har arbejdet på ”det ideologiske grundlag”, som vi ikke fik arbejdet på hjemme. Sammen er vi begyndt på at sammenligne de to mærkesager ved hjælp af Molins model. Til på tirsdag, har vi aftalt, at Sarah laver mærkesager-delen færdig, Clara færdiggør sit afsnit, Ida færdiggør også sit. Didde skal læse hele dokumentet, så hun har styr på faktaen og dernæst forsøge at kigge på partiets placering – Clara har givet information herom. Hvis tiden tillader det, vil vi opstille en Prezi, så vi kan bruge hele den sidste time på at snakke fremlæggelse.

Partiets placering

Vi har valgt at placere Alternativet som vist på billedet under på højre- og venstrefordelingsaksen. Det har ikke været en nem opgave, fordi de som sagt ikke har nogen reel ideologi at støtte sig op ad. Men ud fra hvad vi har læst om partiets meninger, værdier og mærkesager, har vi prøvet at placere det.

I forhold til værdipolitik er de meget venstreorienterede. Fx går de ind for at få flere indvandrere og flygtninge ind i landet. De mener, der er plads til endnu flere. De går også meget op i kultur samt andre kulturer. Og selvfølgelig går de allermest op i miljø, som også er en vigtig værdipolitik.

I forhold til fordelingspolitik er det straks lidt sværere at placere dem. Vi kan ikke placere dem som fuldstændig venstreorienterede, fordi de egentlig ikke går ind for skat på arbejdet overhovedet. Heller ikke at hæve skatten. De ønsker derimod at beholde skatten som den er, men forskyde den fra arbejde til formue, så det bliver mere stabilt. Derfor har vi valgt at placere den lidt til venstre fra midten, fordi de trods alt ikke er højreorienterede i forhold til skattepolitik.

Et nyt politisk kompas

Paul H. Ray har formuleret et nyt politisk kompas med fire orienteringspunkter: et i nord, et i syd, et i øst og et i vest. Dette kompas har Uffe Elbæk fortolket, og han mener, at det ville gavne, at alt ikke blev sat i bås på samme måde, som det gør nu. Han har udtalt følgende: ”Der er behov for langt mere nuancerede og værdimæssige koordinater, hvis vores verdensbillede skal være i øjenhøjde med borgerne”.
I nord placerer Uffe Elbæk “de nye progressive”. I syd har han “business-globalisterne”, til venstre “den traditionelle venstrefløj” og til højre “de kulturkonservative”.

Hvis man skulle placere de nuværende danske partier ind i dette kompas, ville Alternativet være i nord sammen med dele af det radikale venstre og SF. I syd ville blandt andet Liberal Alliance, store dele af Venstre og dele af det radikale venstre bo. Til venstre i kompasset vil Enhedslisten være placeret sammen med dele af SF, socialdemokraterne og DF. Og til højre vil vi have størstedelen af DF, de konservative og dele af socialdemokraterne.

27.10-2015:

Didde var her ikke i dag, og havde af gode grunde ikke lavet sit punkt til i dag. Dette gjorde at vores tidsplan skred, og vi manglede nogle punkter. Vi er stadig ikke færdige med word-dokumentet endnu, men mangler heller ikke meget. Ida har lavet skabelonen til præsentationen. Fremlæggelsen, som var det, vi ville arbejde på i dag er på ingen måde færdig. Vi finder en dag i næste uge, når vi kan overskue det. Swag, we can do it, yir.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/folketingsvalg-2015/alternativets-maerkesager

http://politiken.dk/debat/profiler/uffeelbak/ECE2427948/derfor-forlod-jeg-de-radikale/

http://alternativet.dk

http://politiken.dk/indland/politik/folketingsvalg2015/ECE2707499/faa-overblik-i-udlaendingedebatten-det-mener-partierne/

http://uzma.dk/wp/wp-content/uploads/2015/05/Alternativets-Integrationsudspil4.pdf

Flot og gennemarbejdet besvarelse. Rigtig flot opsætning og en virkelig god forståelse af partiet. Ekstra plus at I diskuterer deres placering på akserne meget indgående og inddrager en alternativ model til placering.

Time 8 271115

Lektionen består af karaktersamtaler og gruppearbejde. Grupperne skriver deres besvarelser i gruppedokumenter i infoGeist mappen.

Gruppearbejde

  1. Direkte eller repræsentativt demokrati

    a.Diskuter om vi burde have flere folkeafstemninger i Danmark.

    1. Hvad skulle eventuelle folkeafstemninger handle om – er der nogle emner der egner sig bedre end andre til folkeafstemning?
  2. Konkurrencedemokrati eller deltagelsesdemokrati?

    a.Diskuter om borgerne er oplyste nok til deltagelsesdemokratiet

    1. Diskuter hvor meget samfundet skal gøre for at uddanne borgerne til at deltage i de demokratiske processer. Hvad med dem der ikke har samfundsfag i gymnasiet?

    2. Diskuter om det er lige meget om borgerne er aktive i demokratiet – kan vi ikke bare overlade det til eksperter?

  3. Den parlamentariske styringskæde

    1. Diskuter hver af de aktører der ligger udenfor den parlamentariske styringskæde i figur 7.6. Er der nogle af disse der har for meget magt? Er der nogle af dem der har for lidt magt? Begrund jeres svar
  4. Parlamentarisk demokrati eller præsidentialsystem?

  1. Diskuter hvilket system der er mest demokratisk. Begrund jeres valg.
  1. Magt

    1. Find eksempler på de fem former for magt i tekstboks 7.2

    b.Diskuter hvad det ville betyde for Danmark hvis vi indførte flertalsvalg i enkeltmandskredse. Skriv 3 fordele og 3 ulemper ved denne ændring.

Gruppe 1

Besvarelse fra gruppe 1

Spørgsmål 1:

  1. Nej, for vi mener, at hvis man holder mange flere folkeafstemninger, så vil tiltroen og tilliden til de valgte politikere dale, og selve folketingsvalget ville blive mere ligegyldigt.

  2. Hvis vi skulle have flere, mener vi, at det skulle være de mere humane emner som rettigheder, mennesker og nationalitetsfølelser. Derudover skulle vælgerne også være mere oplyste om de specifikke afstemninger, så man har nemmere ved at vælge det, som man selv tror på.

Spørgsmål 2:

  1. Vi tror ikke at borgerne er oplyste nok, og måske ville deltagelsesdemokratiet medvirke til flere inaktive borgere i den politiske debat.

  2. Evt. Sørge for på en eller anden måde formidle sine værdier både til veludannede og meget politisk interesserede, men også for mennesker der har sværere ved at følge med i den politiske debat udefra.

  3. Hvis vi overgiver alt ansvar til eksperterne i et samfund, ville der blive flere uenigheder, fordi borgerne ikke selv har valgt dem, der skal sidde på magten. Selvom mange f.eks. er utilfredse med regeringen eller et valgt parti, så er der et overtal der er tilfredse, og som selv har valgt, at det er sådan, det skal være.

Spørgsmål 3:

  1. Vi synes medier har alt for meget magt, selvom det også er borgerne selv, der er skyld i det. Der er alt for mange irrelevante oplysninger, der fylder for meget i hverdagen, og som har for meget magt ift. Vigtigheden af det. Vi synes dog ikke umiddelbart, at der er nogen aktører, der har for lidt magt, men hvis vi skulle vælge en, ville det være EU, ift. Danmark. Dog mener vi ikke, at EU skal have alt for meget mere magt.

Spørgsmål 4:

  1. Der er mere fare for at det bliver korrupt i det præsidentielle system, så vi mener derfor, at det er det parlamentariske system, der er mest demokratisk. Når man kun vælger én person, og ikke et helt parti, er der færre holdninger på spil, der kan danne en fælles politisk ideologi og holdning. Derfor synes vi også der bliver mere diversitet og flere meninger bliver repræsenteret i det parlamentariske system.

Spørgsmål 5:

  1. Direkte magt-F.eks. Diktatur

  2. Indirekte magt- Steder der lader som om de har demokrati, men i virkeligheden diktatur( Nordkorea, Rusland)

  3. Bevidsthedskontrollerende magt- Hitlers propaganda under 2.verdenskrig

  4. Diskursiv magt- ISIS måde at fortolke og fortælle koranen på, så de samles om denne magtfordeling

  5. Institutionel magt- De forskellige normer og uskrevne regler i forskellige kulturer og lande.

Spørgsmål 6:

  1. En af ulemperne kan f.eks. være, at det kan være rigtig svært for de valgte at enes på landsplan, og at de ikke afspejler holdninger blandt borgerne. Derudover kan minoritetspartiet ikke blive valgt ind, og det kan være svært at komme frem. Til sidst er det svært at ændre på det faste parlament.

  2. En fordel kunne være at vælgerne ville føle, at lige netop deres stemme betød mere end den ville gøre mellem hele landets stemmer. Det kan også gøre at den enkelte regions holdning kommer frem på landsplan.

Gruppe 2

  1. Direkte eller repræsentativt demokrati
  1. Man kan sige, at det umiddelbart kan være svært at se, at vi har demokrati i Danmark, hvis man kun kigger på antallet af folkeafstemninger. Dog synes vi, at det er godt fordelt, som det er nu, med antal af folkeafstemninger i og med, at folket som regel har svært ved at forholde sig til komplicerede politiske spørgsmål. Eksempelvis kan retsforbeholdet til afstemning tages op. Langt de fleste mennesker har svært ved at forholde sig til det - og især de unge, der først lige er fyldt 18. Efterskolevenner og klassekammerater aner ikke, hvad de skal stemme, og om de overhovedet gider. Så umiddelbart: nej, tak til flere folkeafstemninger… MEN - det er alligevel vigtigt, at vi kan være med til at bestemme engang i mellem - også udover hver 4. år.

  2. Der er klart mange emner, der egner sig bedre end andre. For at tage det samme eksempel som ovenfor, ligger retsforbeholdet rigtigt fjernt fra mange mennesker. Uddyb.

  1. Konkurrencedemokrati eller deltagelsesdemokrati?
  1. Generelt kan man sige, at det helt klart ikke er alle borgere, der er oplyste nok - eller ikke selv tager aktiv del i viden om samfundet. Vi er enige om, at det er fedt at stræbe efter så meget indflydelse på demokratiet som muligt, men som nævnt ovenfor, må det heller ikke tage overhånd, så alle borgere konstant skal tage stilling til problemer, som egentlig ikke er særlig væsentlige.

  2. Samfundet kunne måske godt gøre mere, end de allerede gør. Præcist hvordan og hvorledes er lidt svært lige at greje. Hvis det ikke allerede er gældende i dag, mener vi, at der skal være faget samfundsfag på C-niveau på alle gymnasiale uddannelser. Det gør, at alle får en vis basisviden om samfundet. Det skal selvfølgelig handle om det moderne demokrati, partier og andre relevante emner, som kan give os en vis forståelse, så vi er mere kompetente når vi fylder 18 år.

  3. NEJJJJ, vi kan ikke bare overlade det til eksperter!! Det er virkelig vigtigt, at borgerne aktivt tager del i afstemninger, debatter osv. Dette er grundlaget for demokratiet!

  1. Den parlamentaristiske styringskæde
  1. Vi synes, medierne har for meget magt. Der er generel tendens til, at det primært er de negative historier, vi hører om, og det er selvfølgelig også væsentligt, at vi hører om de ting, der ikke fungerer, men indimellem må man også lige huske på, at vi faktisk har det ret fedt i vores land. Medierne kan også fordreje mange ting; en person, som man ellers sympatiserer med, kan hurtigt blive en spade, fordi han har udtalt noget halvuintelligent i medierne.
  1. Magt
  1. Direkte magt:

Du skal betale for hashen på tirsdag, SENEST, ellers dræber jeg din mor” - person A til person B.

Indirekte magt:

”Jeg betaler dig på tirsdag” jævnfør eksemplet ovenfor - person B til A - person B frygter, at moren bliver dræbt.

Bevidsthedskontrollerende magt:

”Clara, miljøet er virkelig vigtigt. Dine børn, fremtiden, hvordan skal det hele ikke ende?”, sagde Sarah til Clara. Clara så forvirret ud. Hun havde aldrig tænkt miljøet som værende vigtigt for andre end sig selv, men siden Sarah var klog og lige havde afleveret en ph.d. om netop miljøet, måtte hun vel vide, hvad hun talte om?
”Ja, men hvordan vil det påvirke lige nøjagtigt mine børn?”, spurgte Clara efter en lang tankestrøm om naturkatastrofer, en solfanger, der åd hende og druknede børn.
Sarah svarede hurtigt: ”Dine børn kan dø. Du kan risikere, at der ikke er en verden om halvtreds år, hvis du ikke gør en aktiv indsats nu”. Clara var rystet. Langsomt, men sikkert, tog hun den konventionelle porre op ad kurven og hentede en økologisk i stedet.

Diskursiv magt:

Institutionel magt:

Scenen forestiller et samtalekøkken i 00’erne. En kvinde, som ser sund ud, står og rører i en gryde med spelt. I baggrunden leger to små børn; Inga og Oluf.

Inga: ”Oluf, hvorfor havde du sølvpapir med i madpakken i dag? Det er dårligt for miljøet, det si’r min mor selv”.

Oluf: ”Miljø, hvad er det?”

Inga: ”Alle køerne. De kan ikke lide sølvpapir. De dør”.

Oluf: ”Nååårh, okay. Hvad skal man så bruge, hvis sølvpapir får køerne til at dø?”

Inga: ”Det ved jeg. Man skal bruge film”.

Oluf: ”Otayy, det sir mig til mor”.

Scenen er nu en travl familie på vej ud ad døren hjemme hos Oluf. Efter at have set forvirret ud i lidt tid, kigger Oluf op på sin far.
Oluf: ”Far, du har it givet mig sølvpapir med, har du?”

Far: ”Jo, selvfølgelig”.

Gruppe 3

1. Direkte eller repræsentativt demokrati

a) Diskuter om vi burde have flere folkeafstemninger i Danmark.

Der er noget godt i at lade folket få indflydelse, men det skal også være relevant for en bred befolkning. Det fede ved kun at have ca. to afstemninger om året, er at folk har større mulighed for at sætte sig ind i det, i modsætning til hvis man skulle stemme hver uge, om noget man ikke helt har styr på.

b) Hvad skulle eventuelle folkeafstemninger handle om – er der nogle emner der egner sig bedre end andre til folkeafstemning?

Det giver mest mening at lade folk stemme om noget de selv føler de er en del af. Altså noget der påvirker dem i en grad. Lidt det samme som spørgsmål a). Mangfoldighed frem for individualiteten, som får befolkningen til at føle sig som en del af landet.
Ex, skal vi være med i EU, NATO, FN…?

2. Konkurrencedemokrati eller deltagelsesdemokrati?

a) Diskuter om borgerne er oplyste nok til deltagelsesdemokratiet

Vi bliver oplyste i skolen, på internettet, TV, sociale medier, Nyheder, men vi mener at interessen af den afgørende. Man kan om borger i DK, sagtens fungere uden at have indflydelse og være oplyste omkring Danmarks politik, og netop dette gør at det ikke er alle der ved nok, og sætter sig nok ind i stoffet til at være del af et deltagelsesdemokrati.

b) Diskuter hvor meget samfundet skal gøre for at uddanne borgerne til at deltage i de demokratiske processer. Hvad med dem der ikke har samfundsfag i gymnasiet?

Når man ikke har samfundsfag på gymnasiet, er det ikke ens betydning med at man ikke ved noget om samfundet. Som nævnt i a) så får vi oplysninger via. nettet. De sociale medier har en kæmpe indflydelse på vores syn på folketinget, og vi kan ikke undgå at følge med i diverse valg fordi de popper op alle steder.
Vi synes ikke rigtig der er så meget mere at gøre, da de sociale medier i forvejen fylder så meget i vores hverdag, og det nok er den bedste mulighed for at få os involveret i samfundsfag.

c) Diskuter om det er lige meget om borgerne er aktive i demokratiet – kan vi ikke bare overlade det til eksperter?

Vi som borgere repræsentere alle klasser i samfundet. Folketinget er rimelig højt stillede, og ved derfor ikke hvordan samfundet ser ud i praksis, fra vores synspunkt. Derfor kan vi ikke ”bare” overlade det til eksperterne, da deres handlinger er præget af os.

3. Den parlamentariske styringskæde

a) Diskuter hver af de aktører der ligger udenfor den parlamentariske styringskæde i figur 7.6. Er der nogle af disse der har for meget magt? Er der nogle af dem der har for lidt magt? Begrund jeres svar

Medierne har rigtigt meget magt. De kan påvirke vores stemme i forhold til f.eks. folketingsvalget, fordi de kan fremstille politikerne som de vil. Der er også valgkampanger, som jo også er en reklame. Dem ser vi også på de sociale medier.

4. Parlamentarisk demokrati eller præsidentialsystem?

a) Diskuter hvilket system der er mest demokratisk. Begrund jeres valg.

Parlamentarisk demokrati finder vi mest demokratisk, fordi vi har indflydelse på hvem der kommer i folketinget, hvor det parti derefter vælger dem med flest ens værdier. Det præsidentielle system er meget mere præget af hvad den præsident man vælger ind, ser som den bedste regering (dette kan sagtens ligger længere fra ens oprindelige holdninger)

5. Magt

a) Find eksempler på de fem former for magt i tekstboks 7.2

6. Magt

a) Diskuter hvad det ville betyde for Danmark hvis vi indførte flertalsvalg i enkeltmandskredse. Skriv 3 fordele og 3 ulemper ved denne ændring.

Gruppe 4

Besvarelse fra gruppe 4

1 Vi snakkede fx om at hvis resten af folket stemte oftere kunne vi få større indflydelse på flere ting. Ved folket bedre end politikkere?

Folkeafstemninger burde handle mere om love og EU, ting der har konkret indflydelse på folkets hverdag

2 Vi synes generelt vi er et ansvarsfuldt folk som kan finde ud af at stemme, men vi er ikke nødvendigvis oplyste nok ift. Konsekvenserne på vore valg/stemme.

Vi synes alle bør lære mere om samfundet, både igennem skolen og deres forældre. Jo flere der ved noget om samfundet jo mere kan vores stemmer afspejle folkets mening. Man kan vel altid indføre samfundsfag på alle gymnasier, men det kan blive for meget og optage andre fag som er vigrigere for den individuelles uddannelse.

Vi burde lade eksperterne bestemme alt siden de har bedre styr på det end os, men folk vil gerne have indflydelse. Folk skal fortælle deres mening, men eksperterne skal udføre meningen så den vil blive udført bedst. Fx hvis folk vil have at de ældre skal have det bedre, så skal politikkerne ikke bestemme hvor pengene skal tages fra og til, men eksperterne der har styr på samfundsøkonomi. Men vi diskuterede også at eksperterne ikke altid har ret, og kun har en general mening og ikke en individuel mening.

3 medierne har aaaalt for stor magt når kommer til hvilken viden vi skal fokusere/tro på, men de hjælper med at holde styr på om fx regeringen bruger skattepenge til eget brug.
EU har nok lidt for lidt magt ift. Den danske magt, for forenet er vi stærkere. Vi diskuterede om at vi burde nedlægge alle grænser så kulturarven bliver nedlagt og der bliver mere fokus på dens individuelles ”kultur”. Vi diskuterede en masse om opdragelse og om hvordan forældre burde at lade vær med at videregive deres egne værdier, men derimod lære de fx at det når barnet slår andre får det ingen venner. Uddanne eksperter til at opdrage børn.

4 Vi diskuterede at det parlemtariske demokrati er det mest demokratiske siden folket har indflydelse på alt i modsætning til det præsidentialesystem som sætter én mand i styre fx hvert fjerde år.

5 Direkte magt foregår bl.a. i skolen og i de diktaturramte lande.

Gruppe 5

Direkte eller repræsentativt demokrati

Vi synes, at vi i Danmark har tilpas mange folkeafstemninger. Vi tænker også, at borgerne er gode til at deltage i det repræsentative demokrati.

Men det kommer også meget an på, hvad der skal stemmes om. Hvis det er noget der kommer til at påvirke mange menneskers dagligdag, er det selvfølgelig meget relevant. Men hvis det er noget, en almindelig dansker har svært ved at sætte sig ind i, er det i orden at overlade det til politikerne.

For eksempel skal danskerne til december stemme om det danske retsforbehold. Vi skal tage stilling til hvor meget indflydelse EU skal have på vores retlige anliggender. Dette er en meget relevant afstemning, da det er op til den enkelte dansker at vurdere om dette er en god idé eller ej.

Der vil selvfølgelig altid være emner, der er mere relevante for danskerne at tage stilling til end andre. Det for eksempel vigtigere at stemme om medlemskab af euroen, end det er at stemme om mere faldesand i børnehaven.

Konkurrencedemokrati eller deltagelsesdemokrati?

De fleste - hvis ikke alle - politiske beslutninger vedrører borgerne på den ene måde eller den anden. Men det er meget svært som borger at tage aktiv del i alle disse beslutninger. Det er blandt andet derfor vi har repræsentativt demokrati, så vi har nogen repræsentanter til at tage stilling for os. Som en helt almindelig dansk borger er det svært at deltage i alle beslutninger. Det er umuligt at have tid til at sætte sig ind i alt. Rent politisk er danskere generelt rimelig oplyst, men vi mener ikke at de er oplyste nok til at deltage aktivt i alle politiske beslutninger.

I Danmark har vi en fin tendens til at deltage aktivt i det politiske miljø. Derfor er der også mange danskere der interesserer sig for de demokratiske processer. I gymnasiet bliver vi selvfølgelig oplyst, og man opdager om man har smag og interesse for politik. Vi synes at samfundet skal stræbe efter at oplyse borgerene så meget som muligt, så vi kan opretholde den store politiske deltagelse vi har.

Vi mener ikke det er lige meget om borgerne deltager i demokratiet eller ej. Det er vigtigt at leve i et samfund, hvor du føler du har indflydelse, og hvor du føler du kan gøre en forskel. Hvis vi overlader alt til eksperter, får vi ikke nogen forståelse, for det der sker i samfundet.

Den parlamentariske styringskæde.

Parlamentarisk eller Præsidentielt system?

Ved det Parlamentariske System vælger du en repræsentant eller parti som mest muligt står for dine mærkesager og holdninger. Derpå har du en stor indflydelse på hvordan folketinget styre nationen.

Med det Præsidentielle System vælger du én ud af to kandidater, fra vær deres parti. Som så derefter opbygger en regering, og du har derefter ikke mere at skulle have sagt.

Ergo har du mere indflydelse på det Parlamentariske System frem for det Præsidentielle

Gruppe 6

Direkte eller repræsentativt demokrati

  • Diskuter om vi burde have flere folkeafstemninger i Danmark:

Vi synes, at v i Danmark fortsat skal have repræsentativt demokrati, da direkte demokrati både er besværligt, og samtidig sætter vælgerne sig ikke nok ind i sagerne, til ordentligt at kunne træffe beslutningerne. Derfor mener vi ikke, at der skal være mange folkeafstemninger, for derved vil borgerne ikke have ”tid/interesse i at sætte sig ind alle sagerne. Dog mener vi, at folkeafstemninger er en god måde at inddrage borgerne i beslutninger, og en måde at sikre flertallets ønsker. Derfor kunne man godt øge antallet af folkeafstemninger en smule.

  • Hvad skulle eventuelle folkeafstemninger handle om – er der nogle emner der egner sig bedre end andre til folkeafstemning?

Vi er enige om, at der helt sikkert er nogle emner, der egner sig bedre end andre. Da vi som sagt ikke ønsker alt for mange folkeafstemninger, skal det kun være nogle store/vigtige sager. Derudover skal det være sager, som vedrører hele befolkningen, så folk derfor er motiverede til, at sætte sig ind i sagen. Eksempler på disse kunne f.eks. være folkeafstemningen vedrørende retsforbeholdet, som netop afholdes nu.

Konkurrencedemokrati eller deltagelsesdemokrati?

  • Diskuter om borgerne er oplyste nok til deltagelsesdemokratiet

Gennem deltagelsesdemokratiet vil borgerne nok blive mere oplyste end de er nu, grundet den øgede indflydelse/deltagelse i de politiske beslutninger. Men vi mener ikke, at borgerne som det er nu, har belæg for at kunne træffe store politiske beslutninger – netop fordi mange ikke sætter sig ind i sagerne, og derudover heller ikke er bevidst om hvilke konsekvenser som de eventuelle lovændringer eller lignende, vil have for samfundet.

  • Diskuter hvor meget samfundet skal gøre for at uddanne borgerne til at deltage i de demokratiske processer. Hvad med dem der ikke har samfundsfag i gymnasiet?

Ansvaret for at have den nødvendige viden til at deltage i demokratiske processer, mener vi, primært ligger hos den enkelte borger. Da vi lever i det industrialiserede velfærdssamfund, har langt største dele af befolkningen afgang til internettet, hvorfra man kan finde alt den viden der er nødvendig. Derfor kan alle der ønsker, blive oplyst via internettet, hvis de blot har motivationen. Dog kunne samfundet hjælpe i denne proces, ved at skabe en fokus på politiske sager, ved bl.a. fortsat at fortælle om det i medierne.

  • Diskuter om det er lige meget om borgerne er aktive i demokratiet – kan vi ikke bare overlade det til eksperter?

Demokratiet skal ikke bare overlades til eksperter, selvom de gennem deres erhverv har større indblik i sagerne. Det mener vi, da det ville medføre at mange borgere ville være utilfredse med de politiske beslutninger, som vedtages. Hvis alle beslutningerne blev overladt til eksperterne ville borgerne miste interessen for at følge med i samfundet, da de ikke længere har en indflydelse på det. Altså tror vi, at borgerne ville ende med at være frustrerede og uvidende.

Den parlamentariske styringskæde

  • Diskuter hver af de aktører der ligger uden for den parlamentariske styringskæde i figur 7.6. Er der nogle af disse der har for meget magt? Er der nogle af dem der har for lidt magt? Begrund jeres svar

Vi mener at medierne har alt for meget magt, da medierne ikke nødvendigvis er pålidelige kilder, men vi har alligevel en tendens til at tro på hvad de siger. Medierne fylder mere og mere, så meget af vores viden kommer gennem medierne. Men da medierne er et åbent forum, hvor alle kan skrive, kan de nemt være mangelfulde og drejet i en bestemt retning. Fx ønsker blade at lave interessevækkende artikler, og har derfor en tendens til at overdramatiserer/fortolke nyhederne så de bliver mere spændende.

Vi mener også at eksperter påvirker meget – grundet at titlen ”ekspert” ikke er en beskyttet titel, men derimod noget alle kan kalde sig. Så når man lytter meget til eksperter og tror på dem, er de i nogle tilfælde bare en normal borgers mening der vægtes højt.

De andre aktører synes vi har en passende indflydelse på vores parlamentariske styringskæde.

Parlamentarisk demokrati eller præsidentialsystem?

  • Diskuter hvilket system der er mest demokratisk. Begrund jeres valg.

Vi mener klart, at det parlamentariske demokrati er det mest demokratiske system. Det skyldes, at vi har forholdstalsvalg – altså at man har en indflydelse, selvom man ikke er i flertal - modsat i præsidentialsystemet. Samtidig er det i præsidentialsystemet præsidenten, der vælger regeringen, og dermed tillægges præsidenten stor magt. Med det parlamentariske demokrati er det heller ikke borgerne der vælger regeringen, men derimod er det det folkevalgte Folketing, der bestemmer. Altså har borgerne større indflydelse.

Magt

  • Find eksempler på de fem former for magt i tekstboks 7.2

Direkte magt:
Indirekte magt: Når eleven laver de lektier som der gives, fordi man frygter at det vil ramme en til fremtidige tests/prøver, hvis man ikke læser lektierne.
Bevidsthedskontrollerende magt:
Diskursiv magt:
Institutionel magt:

Magt

  • Diskuter hvad det ville betyde for Danmark hvis vi indførte flertalsvalg i enkeltmandskredse. Skriv 3 fordele og 3 ulemper ved denne ændring.

Time 9 091215

Plan for lektionen:

  1. Opsamling fra sidste time – diskussion af udvalgte spørgsmål

  2. Læreroplæg om partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser

  3. Hvem vil du helst støtte - elevøvelse

  4. Læreroplæg om regering, folketing og lovgivningsproces

  5. Læreroplæg om positiv og negativ parlamentarisme

  6. Elevøvelse: Andre mulige regeringsdannelser efter valget 2015

Andre mulige regeringsdannelser efter valget 2015

  1. Find partiernes mandater efter Folketingsvalget 2015

  2. Tegn partierne ind på den værdi- og fordelingspolitiske akse (se s. 115)

  3. Find andre mulige regeringsdannelser efter valget 2015

  4. Diskuter for hver af dem om de er mulige med hhv. positiv og negativ parlamentarisme

Time 10 151215

Plan for lektionen:

  1. Kort læreroplæg om politiske skillelinier

  2. Elevøvelse: Andre mulige regeringsdannelser efter valget 2015 (fra sidste time)

  3. Kort læreroplæg om demokratiets tilstand

  4. Diskussion: er demokratiet i krise

Andre mulige regeringsdannelser efter valget 2015

  1. Find partiernes mandater efter Folketingsvalget 2015

  2. Tegn partierne ind på den værdi- og fordelingspolitiske akse (se s. 115)

  3. Find andre mulige regeringsdannelser efter valget 2015

  4. Diskuter for hver af dem om de er mulige med hhv. positiv og negativ parlamentarisme

Er demokratiet i krise?

Besvar spørgsmålet med inddragelse af mindst 3 teorier/modeller fra det pensum vi har gennemgået indtil nu. F.eks:

  • Eastons model

  • Molins model

  • Konkurrencedemokrati vs. Deltagelsesdemokrati

  • Den parlamentariske styringskæde

  • Magtbegreber

  • Ansvarsopgaver (EU, Folketing, Regioner, kommuner)

  • Brugerdeltagelse, politisk forbrug og hverdagsmagere som alternativ til traditionel politisk deltagelse

Gruppe 1

Besvarelse fra gruppe 1

Overordnet set er demokratiet ikke i krise. Vi stemmer til folketingsvalg, byrådsvalg og folkeafstemninger, vi tager del i den politiske debat, og vi har et folketing med mange holdninger repræsenteret.

Dog synes vi, at det hele er ved at falde lidt fra hinanden, især efter det nylige folketingsvalg i 2015. Vi har fået en mindretalsregering med et parti, Venstre, der derved har magten. Ifølge modellen over de tre politiske styreformer (Figur 7.2) skal magthaverne vælges af folket, der derefter bestemmer over folket. I dette tilfælde har vælgerne valgt hhv. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, som værende de to største partiet med hhv. 47 og 37 mandater. Venstre, derimod, oplevede en tilbagegang på 7,2% i mandater, og blev alligevel vinderne af valget. På den måde sidder Venstres politikere nu på alle ministerposterne i Danmark og har den overordnede magt, selvom de kun er det tredjestørste parti og tydeligt er blevet minde populære blandt danskerne. Det gør at danskerne bliver mere utilfredse med folketinget og regeringen og mister noget af tiltroen til systemet, der kan påvirke den generelle begejstring for dansk demokrati.

En anden faktor, der kan have indflydelse på den faldende tiltro til systemet, kan være, at de danske partier begynder at følge Downs’ model over de amerikanske partier. Her bliver den politiske ideologi og mening ændret på baggrund af, hvad der kan give de højeste vælgertal, i stedet for egne personlige holdninger og meninger fra politikerne. Dette kan også medvirke, at partierne flytter sig mere på de forskellige akser og bliver mere og mere utroværdige mod dem selv, deres vælgere og deres værdier. Vi så eksempler på dette under perioden op til valget, hvor Socialdemokraterne sansede Dansk Folkepartis medvind, og derfor forsøgte at nærme sig deres politik. På den måde flytter de sig f.eks. på den værdipolitiske akse og ændrer på deres egne socialdemokratiske værdier i bl.a. partiprogrammerne.

Ser vi på modellen over den parlamentariske styringskæde, kan vi også tage fat i hvordan medierne påvirker vores opfattelse af politikere som privatpersoner. Der er fare for, at man kommer til at fravælge partier eller politikere pga. deres privatliv, og det synes vi er forkert. At stoppe med at stemme på partiet fordi deres formand har udtalt sig uheldigt på facebook eller i en avis, synes helt udemokratisk.

Gruppe 2

Besvarelse fra gruppe 2

For det første synes vi, det er mærkværdigt, at to partier (Socialdemokratiet og SF), der er så tæt på hinanden, kan have så forskelligt et mandattal. Det handler alt for meget om personsager, i stedet for værdi- og økonomipolitik eller partiet som helhed. At SF har haft få uheldige sager, skal resultere i, at de har langt mindre mandater end f.eks. Socialdemokratiet.

I forhold til Eastons model, synes vi den tager udmærket udgangspunkt i vores demokrati i dag. Vi stemmer jo til de valg, der er at stemme på. Altså udfylder vi altså allerede en stor del af Eastons Model og sørger for at demokratiet kan køre rundt.

Sammenligner man med den parlamentariske styrekæde, synes vi, at medierne som aktør spiller en lidt for stor rolle. Nu taler man jo også om medierne som den fjerde statsmagt, hvilket vi også sagtens kan nikke genkendende til i hverdagen. En lille sag kan hurtigt blive blæst op til noget langt større end den er, når man læser diverse avisoverskrifter og mediernes fremstilling bliver hurtigt gjort til virkelighed.

Så om demokratiet er ved at gå i opløsning er svært at give et endegyldigt svar på, men vi synes på mange måder, at det er individuelt og afhænger af hvilken regering vi har lige nu. Synes man, at vi har en dårlig regering? Ja, så synes man højst sandsynligt også, at der er noget galt med demokratiet i dag.

Molins model

Konkurrencedemokrati vs. Deltagelsesdemokrati

Den parlamentariske styringskæde

Magtbegreber

Ansvarsopgaver (EU, Folketing, Regioner, kommuner)

Brugerdeltagelse, politisk forbrug og hverdagsmagere som alternativ til traditionel politisk deltagelse

Gruppe 3

Er demokratiet i krise?
Vi er blevet meget uenige I Danmark, og derved gør det også at vi bliver meget splittet som land.
Vi er ikke nok oplyste til de valg vi skal tage i et demokrati.
Eastons model: Vores støtte er virkelig høj, og derved signalere vi at vi er interesseret i demokratiet.
(To politiske systemer (Danmark og USA): Hvis Danmark havde et system som USA, ville det ikke fungere fordi vi er så lille et land, og har så mange meninger og derved vil de komme til at bryde mod hinanden)
To former for demokrati: Direkte demokrati ville ikke fungere, fordi at der er alt for mange ting at stemme om, og interessen for alle sager er vigtige i alle tilfælde. Derimod stemmer vi om ”de vigtigste” valg, og derfor er interessen for det også stadig høj.
Styringskæde: Medier har en meget stor indflydelse på demokratiet. De er ude på at skabe negativt syn på de andre partier. Medier har for stor magt fordi at vi stoler for meget på medierne, samtidig er de en af vores største resurser til at blive oplyst til valg.

Gruppe 4

Besvarelse fra gruppe 4

Hvis du foreslår en lov, så skal den igennem en masse ”mure” som gør at, systemet hurtigt endten ændrer dit foreslag helt, ellers kommer det ikke igennem systemet, og bliver ikke til virkelighed. F.eks. et lovforeslag kunne være: ”Muslimer skal have lov at gå med tørklæder overalt”. Og efter behandlingen, kunne det f.eks. komme til at hedde: ”Muslimer skal have lov til at gå med tørklæder overalt, undtaget…”.

Gruppe 5

Konkurrence demokrati vs. Deltagelsesdemokrati

En større krise ved dansk demokrati er den faldende deltagelse i forhold til de politiske organer (Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser). Rent konkurrencedemokratisk er demokratiet ikke i krise som sådan. Dette er nemlig fordi at vores valgdeltagelse er så høj (83-89%). Vi er gode til at bestemme og vælge hvem der skal bestemme for os, og træffe vores valg (konkurrencedemokrati). Men når det kommer til selv at have aktiv indflydelse (deltagelsesdemokrati), er vi faldet lidt bagud. Man ser ikke nær så mange græsrods og interesseorganisationer som før i tiden - Danmark har for nyligt vundet prisen for at gøre mindst ved deres klimaambitioner - Måske er danskerne bare blevet for dovne eller for uinteresserede.

Dette kunne være et tegn på at demokratiet - i hvert fald deltagelsesdemokratiet - er i krise.

Molins model

Når man snakker om demokrati, og hvorvidt det er i krise eller ej, er det meget relevant at snakke om partier og deres standpunkter. I Danmark har vi repræsentativt demokrati, det betyder at vi som vælgere har tiltro til at de politikere vi stemmer i folketinget, vil repræsentere de standpunkter man har stemt dem ind på. I dagens Danmark er det efterhånden svært at holde styr på disse standpunkter, da de konstant bliver påvirket af ydre faktorer. For eksempel ved EU afstemningen, hvis EU kommer ind som en ydre faktorer og presser politikerne til at stemme noget, dette kan ændre partiets standpunkt, så det ikke stemmer overens med vælgerens. Så nu har du stemt på et parti/politiker, men de mener pludselig ikke det samme som dig. Dermed er tilliden mellem vælger og politiker også lidt i fare.

Det kunne også være, hvis et parti hele tiden skifter standpunkt, efter hvad der er populært, og ingen kontinuitetsfaktor har, at vælgerne mister tilliden til partiet.

Eastons model

Gruppe 6

Besvarelse fra gruppe 6

Er Danmark i en demokratisk krise?

Nej. Ifølge Eastons model kommer der nogle krav fra borgerne og ud fra de krav bliver der udarbejdet nogle love. I denne model er der ikke taget højde for EU, som også stiller krav til det politiske system. Men vi mener ikke at EU’s indflydelse gør at demokratiet er i krise, da EU primært kommer med Direktiver og ud fra dem kan vi selv udarbejde nogle love. Hvis vi ser på Danmarks stemme procent kan vi se at danskerne har stor støtte til det politiske system hvilke også indikere at det demokratiet ikke er i krise.

Vi har gennemgået en udvikling som gør at vi nu deltager i samfundet/demokratiet gennem andre deltagelsesformer. Så nu viser vores holdninger gennem hverdagen eller ved at støtte de ting der betyder noget for os. Det passer med at samfundet er gået fra det traditionelle at det er mere præget af det enkelte individ. Hvilket også ligger godt i tråd med at de politiske partier nu ligger mere vægt på den værdipolitiske akse end den fordelingspolitiske akse.

Gruppe 7

Besvarelse fra gruppe 7

Time 11 161215

Plan for lektionen:

  1. Opsamling fra sidste time – er demokratiet i krise?

  2. Kort lærergennemgang af begreberne diskurs, priming/framing og spin

  3. Diskuter, hvilken form for spin og hvilke spinoperationer Venstre har udført i forbindelse med bogen om Lars Løkke Rasmussen

  4. Find ud fra figur 8-3 eksempler på mediernes forskellige funktion. Gerne konkrete TV udsendelser eller artikler

  5. Boligydelsen til ældre – hvem vinder kampen i pressen?

Time 12 120516

Plan for timen

  1. Lærergennemgang
  2. Gruppearbejde om menneskerettigheder

Gruppearbejde

  1. Gør rede for problemstillingen i artiklen - hvorfor er den danske regering parat til at gå til kanten af menneskerettighederne?
  2. Diskuter argumenternes gyldighed.
  3. Vurder om det bør være de rigeste lande der går forrest i kampen for menneskerettigheder da de har den bedste økonomi
  4. Vurder om man kan forestille sig Danmark udenfor FN’s menneskerettighedskonvention. Hvad kunne der ske?

Figur-liste

  • Figur 1 .
  • Figur 2 .
  • Figur 3 .
  • Figur 4 .
  • Figur 5 .
  • Figur 6 .
  • Figur 7 .
  • Figur 8 .
  • Figur 9 .
  • Figur 10 .
  • Figur 11 .
  • Figur 12 .
  • Figur 13 .

Video-liste