1b sa Økonomi og velfærd

Morten Damsgaard-Madsen

Time 1 070116

Plan for lektionen

  1. Kort læreroplæg om Maslow
  2. Hvad bruger vi penge på? Se på tabel 9.1. Find tre interessante pointer omkring danskernes forbrug i forhold til vores indkomst.
  3. Kort læreroplæg om stat, marked og civilsamfund
  4. En korrekt markedspris? Find tre eksempler på varer, som du synes har en underlig pris i forhold til, hvad du ville forvente. Prøv at forklare, hvorfor prisen er som den er.
  • Plasticlegetøj
  • sko
  • iphones
  • skins i Counter Strike
  • bind og tamponer
  1. Hvor løses opgaven bedst? Diskuter for hver af de følgende ydelser, hvilken sektor der er bedst til at løse opgaven
  • Tog- og busdrift
  • Pasning af ældre
  • Pasning af børn
  • Pasning af handicappede
  • Mad til hjemløse
  • Besøgsvenner til ældre
  • Boliger til unge og studerende
  • Hospitaler
  • Skoler
  • Indsats mod ensomhed

Time 4 190116

Vi arbejder med vismandsspillet:

  1. Lav en simulation af en skattelettelse
  2. Lav en simulation af en rentesænkning (brug udenlandsk rente)
  3. Lav en sumulation af en nedsættelse af dagpengene

Øvelsen laves i par. For hver øvelse skal I prøve at forstå de enkelte trin. Diskuter hvis der er noget I ikke forstår og skriv jeres spørgsmål ned. Dem tager vi udgangspunkt i til næste time.

Time 5 210116

Spørgsmål fra sidste time:

  • Betalingsbalancen - en øget import vil forværre vare- og tjenestebalancen. Hvad menes der?
  • Uddybning af bruttoindkomst
  • Hvorfor vil en øget import forværre vare- og tjenestebalance i Danmark?
  • Hvorfor er stigningen i samlet indkomst ikke særlig stor for en arbejdsløs der kommer i arbejde?
  • Private investeringer: Større produktion forøger - med lidt forsinkelse - de private investeringer. Godt eller skidt?
  • Disponibel indkomst: Lavere indkomstoverførsler fx lave arbejdesløshedsdagpenge og pensioner, dæmper stigningen i husholdningens disponible indkomster. Hvad menes der helt præcis?

Dagens artikel

  1. Forklar hvorfor inflationen er så lav iflg. artiklen.

Dagens tema: Olieprisen og Danmarks økonomi

  1. Find to artikler om den faldende oliepris.
  2. Brug det økonomiske kredsløb til at forklare fordele og ulemper for Danmarks økonomi ved en lavere oliepris. Brug de økonomiske mål som målestok.
  3. Diskuter hvilke former for økonomisk politik der vil have en effekt der ligner lav oliepris

Time 6 260116

Velfærdsstatens ansvar for borgerne

  1. Læreroplæg om dagens lektie
  2. CV Jørgensen: Blåt blod til alle
  3. Radiodebat med unge politikere

Spørgsmål

  1. Fortolk C.V. Jørgensens sang i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt man selv har ansvar for sit eget liv
  2. Notér hver af de 4 ungdomspolitikeres 3 vigtigste argumenter om velfærdsstaten

Velfærdsdebat

Unge politikere debatterer fremtidens velfærd

C.V. Jørgensen: Blåt blod til alle

Link til youtube

Neonskrig & nylonskrål

tabte tænder i metermål

natteravne på rov

usynligheder med hjælp behov


Fryseflip & gåsehud

hættemåger med portvinstud

uskyldigheder en masse

blåt blod til alle på Blågårds Plads


Gi’ mig en pause på klods

alle her er en af os

brikker i et spil

hvor tilfældet råder som tilfældet vil


Gadeklog og ghettoviis

alt eller intet for enhver pris

dumme dage på en sky

af gamle drømme fra De Glemtes By


Gi’ mig en pause på klods

alle her er en af os

brikker i et spil

hvor tilfældet råder som tilfældet vil

Time 8 020216

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
  2. Hvilken løsning er den bedste:
  • At de unge kommer tidligere på arbejdsmarkedet?
  • At vi får øget indvandring?
  • At vi forhøjer pensionsalderen?
  • At danskerne arbejder mere?
  1. Hvordan kan man komme sort arbejde til livs?
  2. Hvilke ydelser kunne vi skære væk for fortsat at have råd til velfærdsstaten? Hvorfor?
  3. Prøv at finde på alternative finansiseringskildet til velfærdssttaten.

Time 9180316

Hvornår er man rig og fattig?

Rig

  • når man betaler topskat
  • økonomisk overskud
  • det er relativt
  • indtægt på mere end 450.000 før skat
  • en personlig vurdering
  • man kan have forskellige former for kapital (Bourdieu)

Fattig

  • hvis man lever for under 1$ om dagen
  • hvis man er hjemløs
  • hvis man bor i ghetto
  • hvis man lever på kontanthjælp
  • hvis man kun lige kan klare sig økonomisk
  • hvis man ikke får dækket de nederste trin på Maslows behovspyramide
  • hvis alle ens kapitaler er lave (det rosa segment)
  • hvis man er nødt til at være kriminel

Time 10 050416

Plan for lektionen

  1. Introduktion til smartpub version 2 med skolens google adresser
  2. Opsamling fra gruppearbejde i sidste time
  3. Gruppearbejde om dagens lektie

Arbejdsspørgsmål

Diskuter følgende udsagn med brug af faglige begreber, tal og statistik fra dagens lektie

  1. Man er ikke fattig når man er studerende
  2. Der findes ikke fattige i Danmark - se bare på fattigdommen i resten af verden
  3. Samfundet skal kun hjælpe dem der vil være med til at forbedre deres egen indsats
  4. Børn af fattige forældre skal hjælpes fordi fattigdommen ikke er deres egen skyld
  5. Allardts velfærdsbehov er gode mål for, hvad staten skal give sine borgere mulighed for
  6. Vi behøver ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark

Gruppe 1

  • Man er ikke fattig når man er studerende

Hvis man ser på det helt teoretiske og den relative fattigdomsgrænse så er studerende ikke fattige, da de er over fattigdomsgrænsen og modtager SU, som de kan leve af. Fattigdom kan defineres forskelligt, og vi mener derfor at det er nødvendigt, at se på de forskellige samfund og lande på forskellige måder, når man arbejder med fattigdom. * Der findes ikke fattige i Danmark - se bare på fattigdommen i resten af verden

Det er vigtigt at se på de forskellige samfund på forskellige måder, og derfor huske at det vi i danmark definere som fattigdom, måske ikke er det i andre lande - måske tvært imod. Men vi er selvfølgelig enige i, at fattigdom er værre nogle andre steder i verden. * Samfundet skal kun hjælpe dem der vil være med til at forbedre deres egen indsats

Vi er meget enige i, at staten kun skal hjælpe dem, som gerne vil forbedre deres egen indsats. Vi mener at man selv skal være med til at tage et intiativ og se på hvordan man kan komme igang igen, så man ikke skal være afhængig af staten. * Børn af fattige forældre skal hjælpes fordi fattigdommen ikke er deres egen skyld

Vi er enige i, at børn af fattige forældre skal have hjælp. Et eksempel kan være at få tilskud til fritidsinteresser, som forældrene ikke har råd til at betale for. Generelt mener vi at unge under 18, som har forældre uden økonimisk overskud, skal have mulighed for at søge om tilskud til diverse ting gennem kommunen. * Allardts velfærdsbehov er gode mål for, hvad staten skal give sine borgere mulighed for

Vi er generelt meget enige i de velfærdsbehov, da man som menenske har brug for tøj, føde og et sted at bo for at overleve. Derudover er den personlige udvikling og det sociale gennem nærvær og tilknytning vigtig for det psykiske helbred. Dog mener vi, at der skal være en grænse for hvor mange materielle goder staten skal sponsore for borgerne. Nogle ting kan man godt leve uden. * Vi behøver ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark

En fattigdomsgrænse kan både være god og dårlig. Det kan være godt at have en fast defination på fattigdom, så man senere slipper for at skulle igennem mange etiske vurderinger og spørgsmål, når man skal løse fattiges problemer. Dog ville det skabe en gruppe af mennesker, som er defineret fattige og derfor kan virke til at være mindre værd.(Marginalisering) Man kan også fejldefinere hvor vidt folk er fattige, da fattigdom defineres forskelligt af alle mennesker og lige så vel kan omfatte familie, venner og alt muligt andet frem for økonomisk overskud.

Gruppe 2

  1. Man er ikke fattig når man er studerende

Hvis man som studerende har en indkomst der er lavere end 50% medianindkomsten 3 år i træk, bliver man i DK betragtet som økonomisk fattig. Men det er relativ fattigdom, da hvis man sætter studerende i forhold til fattige i resten af verden, er der ikke tale om absolut fattigdom. Da vi som danske studerende modtager SU og har et arbejde med løn i sigte, kan man sige at fattigdom ikke er det store problem vedrørende studerende.

  1. Der findes ikke fattige i Danmark - se bare på fattigdommen i resten af verden

Der er selvfølgelig ingen danskere der er absolut fattige. Når man snakker om fattigdom i DK, handler det mere om fattigdom i forhold til samfundets normer, altså relativ fattigdom.

  1. Samfundet skal kun hjælpe dem der vil være med til at forbedre deres egen indsats

Selvfølgelig er det nødvendigt at dem der har brug for hjælp også er engagerede i at forbedre deres vilkår, ved også selv at tage aktiv del i at lede efter arbejde osv. Problemet er bare at socialt udsatte har en meget større risiko for at blive ekskluderet fra samfundet. Hvis man som hjemløs kun omgås andre hjemløse, og ikke rækker ud, bliver der skabt et mere negativt syn på socialt udsatte, og der bliver skabt en ond cirkel, hvor det bliver sværere for de udsatte at forbedre deres indsats, og det bliver sværere for samfundet at hjælpe dem.

  1. Børn af fattige forældre skal hjælpes fordi fattigdommen ikke er deres egen skyld

Vi skal selvfølgelig hjælpe folk til at få de bedst mulige levevilkår. Det er vigtigt at vi hjælper forældrene, så de kan give barnet denne mulighed. Hvis vi tager hånd om fattigdom generelt, og ikke fokusere så meget på

  1. Allardts velfærdsbehov er gode mål for, hvad staten skal give sine borgere mulighed for

e9

  1. Vi behøver ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark

e9

Gruppe 3

  1. Man er ikke fattig når man er studerende:
  • En studerende der bor hjemme hos sine forældre og har mulighed for at få dækket alle fysiske behov, er ikke fattig. Når man sammenligner studerendes vilkår med de vilkår der findes i mere fattige lande, er det tydeligt at de har det godt. Man kan dog også vælge at sammenligne dem med resten af den danske befolkning, i hvilket tilfælde man kan se at de ikke har de samme økonomiske muligheder som andre (fx, underholdning, fritidsaktiviteter, dyrt mad). Vi vælger ikke at kalde dem fattige, men konkluderer at de derimod lever med et midlertidigt meget stramt budget.
  1. Der findes ikke fattige i Danmark - se bare på fattigdommen i resten af verden:
  • Fattigdom er klart relativt i Danmark, da vi, selv når vi når bunden og løber tør for penge, har mulighed for støtte fra staten.
  1. Samfundet skal kun hjælpe dem der vil være med til at forbedre deres egen indsats:
  • Det er retfærdigt at samfundet først og fremmest hjælper dem der er villige til at gøre en indsats.

Gruppe 4

Man er ikke fattig når man er studerende, fordi man indtjener kulturel kapital som man kan bruge senere. På den måde har man i alle tilfælde en indkomst. Økonomisk fattig kan man være selv medens man uddanner sig. Det er også en form for fattigdom. Men man kan ikke være under den danske relative fattigdomsgrænse

Der kan findes fattige i Danmark da man kan se det ud fra den gennemsnitlige levestandard i Danmark. Hvis man ser det i et globalt perspektiv så er danskere ikke fattige

Hvis samfundet hjælper dem der hjælper samfundet så er det en god spiral.

Gruppe 5

Sofie, Oskar Emil, Meike og Siv

Arbejdsspørgmål:

Diskuter følgende udsagn med brug af faglige begreber, tal og statistik fra dagens lektie.

- Man er ikke fattig når man er studerende

Set udfra Maslows behovspyramide, så har du råd til at få opfyldt de fleste af punkter. De har ikke meget økonomisk kapital, men høj på social og kulturel kapital. Det forhøjer de også ved at studerere og få nye relationer.

- Der findes ikke fattige i Danmark - se bare på fattigdommen i resten af verden

Danmark har en ret høj standard i forhold til andre lande og hvis du ser på Danmark i det perspektiv, så er der ikke nogle fattige. Man skal ikke basere sine egne position i forhold til et land, som man ikke engang er bosat i.

- Samfundet skal kun hjælpe dem der vil være med til at forbedre deres egen indsats

Man kan ikke hjælpe nogen, der ikke selv vil hjælpes. Hvis samfundet kun hjælper dem, som vil forbedre deres indsats, så skaber det negativ social arv. Mønstrene bliver svære at bryde når samfundet bliver ved med at give til de samme.

- Børn af fattige forældre skal hjælpes fordi fattigdommen ikke er deres egen skyld

Samfundet kunne være bedre til at hjælpe forældrene i stedet, så de selv kan optimere deres børns kapitaler.

- Allardts velfærdsbehov er gode mål for, hvad staten skal give sine borgere mulighed for

Vi kan se ligheder mellem hans velfærdsbehov og Bordieus tre kapitalformer. Det er vigtigt at samfundet giver en mulighed for at være rig på dem alle tre.

- Vi behøver ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark

Der behøver ikke at være en grænse. Vi er et rigt land og vi ville sætte folk i klemme når man kategoriserer dem som fattig. Vi har høj velfærd og velstand, så lad det være op til den enkelte borger at definere for dem selv, hvad fattigdom er.

Det er vigtigt at behandle folk ens ved at behandle dem forskelligt. ****

Gruppe 6

  1. Man er ikke fattig når man er studerende
  • Forholdene er andre for studerende fordi man bl.a. bor hjemme, har måske færre udgifter og lavere indkomst -> ergo kan man ikke definere hvorvidt en studerende er rig eller fattig. Studerende satser, ved hjælp af den kulturelle kapital, på den økonomiske kapital i fremtiden. Man bygger altså stille og roligt op til at kunne deltage i det danske arbejdsmarked.
  1. Der findes ikke fattige i Danmark - se bare på fattigdommen i resten af verden
  • Fattigdom er relativt - det kan defineres på forskellige måder og afhænger altså i høj grad af hvilket samfund man lever i. Her er man ikke ude efter at sammenligne DK’s fattige med fattige fra andre lande, da de i den kontekst kan virke mindre fattige. Det er ikke et argument at bruge resten af verden i mod os - så skaber vi en os og dem kultur (pink floyd citat)
  1. Samfundet skal kun hjælpe dem der vil være med til at forbedre deres egen indsats
  • Det er en underlig tankegang, at der er nogen i vores samfund, der “ikke vil være med”. Mon ikke, en arbejdsløs vil blive glad, hvis staten rækker ud, forsøger at hjælpe? Samfundet skal hjælpe alle borgere - også de liberalistiske, der pludselig selv bliver arbejdsløse, fordi de åbenbart ikke kunne smede deres egen lykke. ;DDDDD
  1. Børn af fattige forældre skal hjælpes fordi fattigdommen ikke er deres egen skyld
  • Det er nemmere at bryde den sociale arv hvis man hjælpes.
  1. Allardts velfærdsbehov er gode mål for, hvad staten skal give sine borgere mulighed for.
  • vi er sku glade og enige - Allardt formår at nedskrive hvad vi alle inderst inde har brug for at udleve.
  1. Vi behøver ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark
  • Vi er (banana)splittede

Time 11 150416

Plan for lektionen

Hver gruppe skal producere et indslag til Nyhederne den 15.04.2019.

Indslaget skal indeholde:

  1. En beskrivelse af, hvordan udviklingen har været med udgangspunkt i de 4 figurer i teksten.
  2. Interviews med eksperter der fortæller, hvorfor det er gået på denne måde
  3. En opsummering af effekten på den sociale arv.

I må selv vælge, hvordan det er gået, det vigtigste er at der argumenteres fagligt i indslaget :-).

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Gruppe 4

Gruppe 5

Gruppe 6

Gruppe 6 - Video

Afsnit fra “Langt fra Borgen”

Time 12 260416

Plan for lektionen

  1. Vi ser “En vej - to verdener, 1. afsnit”.
    • På hvilke måder kan man se at der er forskelle på de muligheder som børnene i udsendelsen har?
    • Vil en økonomisk udligning hjælpe på forskellene?
  2. Diskuter Bredals artikel. er I enige med ham I budskabet om, at børn ikke nødvendigvis skal stræbe efter at få en højere social status end deres forældre? Hvorfor/hvorfor ikke?

  3. Vi ser videoer fra sidste time om optagelseskrav

En vej - to verdner

  • forskellige muligheder for oplevelser (mindre kulturel kapital)
  • mere social kapital i den rige familie
  • grundlæggende materielle behov er dækket i den fattige familie
  • forskellige oplevelser af, hvad det vil sige at få dækket sine behov
  • lægger udsendelsen op til at den rige familie skal dele?
  • forældrenes ambitioner er meget forskellige (potentiale vs. et godt liv)
  • Både Paw og Esra er mønsterbrydere
  • Vil Niels blive marginaliseret pga. manglende social/kulturel kapital?
  • Henning og Malene har ikke så meget uddannelse/ordforråd
  • Niels’ forældre har ikke kunnet skabe det de ville for ham
  • mere nærhed i den fattige familie
  • forskellige værdier i familierne (Esra ønsker ikke så meget materialisme)
  • Paw giver videre til sine børn at mn skal stræbe efter noget i livet

Er det vigtigt at børn bliver lige så højtuddannede og får lige så høj indkomst som deres forældre?

  • det skal ikke være en norm
  • det er vigtigt at lave noget man kan lide
  • det er forkert at noget vurderes højere end andet
  • social mobilitet: at gøre det man er god til

Time 13 040516

Globalisering og kommunikation

  • nemmere at flytte arbejdskraft til andre lande. Tabte arbejdspladser MEN måske højere indtjening
  • gør det nemmere at sælge til andre lande
  • bedre overblik over efterspørgsel
  • Eksempwl: Mærsk som sejler varer over hele verden

Smartphonens hemmelige liv

  • Produceret i Kina/Østen. Meget store stordriftsfordele
  • Ofte desgnet i vesten
  • Kommunikationsenhed til global kommunikation
  • Transporteret til Danmark
  • Udnyttelse af ressourcer i den tredje verden
  • et produkt af globaliseringen og vores krav
  • man kan købe via sin smartphone (ex. mobile pay). Skaber mere salg pga. hurtigere vej fra købsovervejelse til reelt køb

Krav til uddannelsessystemet

  • stille højere krav til eleverne
  • er der muligt at skabe et andet arbejdsliv uden så meget fokus på penge
  • øgede karakterkrav - men giver det inflation?
  • øget indsats for at hjælpe de svageste (opdelt undervisning)

Figur 11.3 Danske datterselskaber i udlandet

  • Vi handler mest med EU lande
  • Vi outsourcer mere og mere Lige nu tages produktionen hjem (kvalitetssikring og brug af robotter)
  • fordelingen på områder er nogenlunde stabil
  • Asien er højvækstområde
  • Danmark er gode til at udnytte globaliseringen

Video-liste